- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
176

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brevkamret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at da alle ens Breve var brændte, kunde man ikke godtgøre sin
Ejendomsret til noget, men skulde dog af sær kongelig Naade
have Lov til at beholde alt, hvad man hidtil upaatalt havde
besiddet.[1] Et saadant Brev afskar alle Lysthavende
fra at styrte sig over Byttet.

Men det var ikke blot ved Ildsvaade, at Brevkamrets Indhold
kunde gaa tabt. Tyvehaand kunde besørge det samme. For at sikre
sig saa vidt muligt mod begge anbragte man gerne Brevkamret i
et af Taarnene, hvor Murene var tykkere end i den øvrige
Bygning og Adgangen i Reglen kun ad een Dør. Paa Borreby var
Døren ind til Brevkamret ganske lav og kun en Alen bred. Oppe
under det hvælvede Loft hang en stor Klokke, 7 til 8 Tommer i
Tværsnit;[2]
den har uden Tvivl været sat i
Forbindelse med Døren, saa at den kimede, naar nogen betraadte
Helligdommen.

Brevkamrets Indre var saa temmelig ens udstyret allevegne:
nøgne Vægge og en eller flere Brevkister midt paa Gulvet. Kun
i Størrelse afveg disse indbyrdes. Her synes nemlig at have gjort
sig forskellige Meninger gældende om, hvilken Maade der var den hensigtsmæssigste at sikre sig paa. Det var jo klart, at man
kunde berede Tyvene Forlegenhed paa dobbelt Vis: enten ved at
lade Brevkisterne være saa store og uhaandterlige, at de ikke
kunde skaffes ud, eller ved at der var en saadan Mængde af dem,
at ingen uindviet kunde ane, hvor de vigtigste Dokumenter var at
finde. Der gaves derfor Brevkister af alle Størrelser. I
Brevkamret paa Søholm gemtes Brevene i en skablignende Kasse og
en "Ark", det vil sige en Kiste af Mellemstørrelse.[3]
Knud Rud paa Vedbygaard havde sikret sig ved at fordele
Brevskaberne i ikke mindre end 27 Æsker og Smaakister; i Indholds-
Fortegnelsen over disse maatte han anden Gang begynde forfra paa
Bogstavrækken for at faa Betegnelser nok for dem alle.[4]
Paa Borreby derimod havde man gjort de tre Brevkister saa store,
at den ulykkelige Tyv ikke kunde faa dem ud ad Døren. Hver Kiste
var mindst tre Alen lang og henved halvanden Alen i Højden og
Bredden, medens Døren selv kun var en Alen bred. De maa være blevne
lavede derinde, hvis de ikke er blevet anbragte der, førend Muren
var opført. Der var ikke anden Udvej for Tyven end at hugge dem i
Stykker paa Stedet og, saa



[1] Norske Rigs-Registranter II 576. -- Danske
Magazin 3dje Række VI 291. -- Registre over alle Lande 13 September
1570. Mogens Spend. R. A. -- Danske Samlinger. Justicevæsen no. 369.
(7 Februar 1573). R. A.
[2] Danske Samlinger 2den Række V 69-70.
[3]
Dokumenter til Klevenfelds Stamtavler (Bilde) 15 Februar 1563. R. A.
[4]
Dokumenter til Klevenfelds Stamtavler (Bilde) 15 Februar 1563. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free