118 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Kvindedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forklæde paa Sølvbund", "et rødt blommet Fløjls Forklæde paa
Guldbund" og flere ringere af Fløjl og Silke.[1] Sidsel
Urne havde dem ligeledes af Fløjl i alle Farver.[2] Den
svenske Prinsesse Elisabeth fik til sit Udstyr ikke mindre end
tyve Forklæder, hvoraf to vurderedes til 3200 Kroner Stykket.[3]
I Sverige lader det til, at man har brugt til saadanne Forklæder
tillige at bære Halværmer og Brystsmække af samme Slags. Pontus
de la Gardies Hustru besad saaledes seks Forklæder af Gyldendug
og Fløjl, alle med tilsvarende Ærmer og Bryststykke.[4]

Paa dansk gav man dette Klædningsstykke straks Navnet: Forklæde.
Det tilsvarende af Linned derimod, til blot husligt Brug, synes
undertiden at være blevet kaldet "Formave", Prinsesse Anna fik
fjorten Par saadanne med sig, da hun Aar 1548 forlod Danmark[5]
(Fig. 111). Paa svensk kaldte man dem "Forskørter".[6]
Paa tysk derimod kaldte man dem blot for "Skørt" (Schurz eller
Schürze), en stadig Kilde til Forvirring, i det mindste for
Nordboere.[7]

Fig. 111. Kurfyrstinde Anna af Sachsen med Overkjole, Underkjole og Forklæde.
(Efter Maleri i Dresdens Museum.)

Vertugalens Hovedøjemed, at skjule Formen, var for største Delen
opnaaet. Kun paa et enkelt Punkt stod endnu noget tilbage at ønske.
Selve Hoftepartiet var altfor tydeligt. Her blev da gaaet lidt
efter. Øjet skulde her ligesom foroven, vildledes ved Udpuf.

Omtrent ved Aarhundredets Midte begyndte man at paabinde
Puder baade for og bag. De sidste, der anvendtes efter størst
Maalestok, kaldtes for "fessues", de andre gik under forskellige
Navne. Det er maaske saadanne, til hvilke der sigtes, naar det

[1]
Danske Samlinger, 2den Række VI 175—76.
[2]
Dokumenter til Klevenfelds Stamtavler (Oxe). Inventarium over
Albrit Oxes Efterladenskaber. R. A.
[3]
Inventarium over Prinsesse Elisabeths Udstyr af 6 Maj 1581. -—
Kongl. Hofvet no. 2. S. R. A.
[4]
Pontus de la Gardies ägedeler. Acta Historica. S. R. A.
[5]
Pergamentsbreve. Sachsen no. 9 R. A.
[6]
Pontus de la Gardies ägedeler. Acta Historica. S. R. A.
[7] I de mange paa Tysk affattede nordiske
Inventarier søgte man paa forskellig Vis at gøre sig forstaaelig.
I det ovennævnte over den svenske Prinsesse Elisabeths Klæder
skelnedes saaledes mellem almindelige Schürze og Schürze,
welche sie über die Kleider vorbinden.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/4/0118.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 118 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|