Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 137 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Hovedbeklædning. Hilsen. Haarsætning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ringe Grad, naar den, der bar Hatten, sad til Hest, og Hestens Pande
og Bagdel var udstyrede med tilsvarende, vældige Fjerbuske. Slige
store Hatte passede derfor bedst til Indtog og lignende Lejligheder.

Men naar man nu om Natten var vant til en lun Nathue, der dækkede
hele Issen og Baghovedet, saa frøs man dog alligevel med disse
Baretter og Hatte, der i Reglen sad skævt og ikke nær dækkede, hvad
der skulde dækkes. Her var ikke andet for end at tage en Hue paa
ogsaa om Dagen. Saa utroligt det lyder, trængte denne Skik igennem
eller rettere holdt sig, trods de ny indførte Hatteformer. Under
Hatten bares som oftest en Hue, Lue eller Møsse. Ogsaa i England
brugte man saa (Fig. 135). Som bekendt har denne Skik, at bære
baade Hue og Hat, holdt sig indtil Midten af det 19de Aarhundrede
hos den danske Landbostand [1] og holder sig endnu
paa mangt et Sted i Sverige og Norge.


Fig. 133. Hr. Holger Gregersen Ulfstand til Skabersø, død 1542.
(Maleri i Ulricehamn i Sverige.)

Da den spanske Indflydelse ved Aarhundredets Midte begyndte at gøre
sig stærkt gældende, medførte den en ny Hattemode. Det er ganske
interessant at lægge Mærke til, hvorledes denne paa sin Vandring
fra Spanien nord efter formede sig forskelligt, hvor den kom frem.
Til England bragtes den direkte, idet Philip II af Spanien ægtede
Dronning Maria af England. Ved dette Giftermaal omplantedes de
spanske Hatte rent og uforandret paa engelsk Grund. Det
ejendommelige ved dem, hvad Formen angik, var, at Pullen blev
endnu højere end fordum, næsten til en Sukkertop. Og samtidigt
bredtes Skyggen stærkt, saa at den, hvor stiv den end var,
havde ondt ved at lade være med at vippe, naar man bevægede sig.
Hvad Stoffet angik, afveg disse spanske Hatte helt fra alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>