- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
167

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Hovedbeklædning. Hilsen. Haarsætning - 10. Klædedragtens Stof og Farve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mine egne Vogne age hende til Dig, saa hun vist skal komme til
Dig det allerførste mig muligt er".[1]

I dette Brev fra Mette Rosenkrans til Birgitte Bølle faar man kun
en Anelse om den ventendes Utaalmodighed. Men denne giver sig et
meget uforbeholdent Udtryk i et Brev som dette fra Anna Brade:

"Allerkjæreste Søster! Som Du skriver om den Valke-Kvinde, da er
mit Bud for længe siden igen kommen. Han talede med hende, hun var
hos Ane Erik Hardenbergs, og der skulde hun være i otte Dage, og
saa skulde hun til Ane Christoffer Gyldenstjernes og gjøre Valke
for hendes Datter; saa hun svarede, at hun kunde for ingen Del
komme til mig før Set. Hansdag, dersom jeg kunde tøve saa længe,
da vilde hun gjerne komme til mig. Om dit Bud kunde faae bedre Svar,
det veed jeg ikke. Gud for sin kjære Søns Skyld unde mig Lykke til,
at jeg kunde faae hende
! ellers blive de lilla Sætter(?) fordærvede,
jeg skal lade gjøre til hende. Jeg kan troe, jeg faaer at bie en
Stund ogsaa efter disse fjorten Dage. Gud give, hun vilde endda
komme!"[2]

Ved Aarhundredets Slutning afskaffedes i Samfundets højeste Krese
atter Huen, og Haaret, der nu fik Lov til helt at ses, opsattes
gerne i høje, Bagværk-lignende Former (Fig. 99 og 113). Som det
var at forudse, vakte denne Mode Forargelse, ikke mindst, da den
ledsagedes af stærkt blottet Barm. Det er imidlertid et Bevis for
Modens Magt, at ikke de spottende Betegnelser for denne Dragt,
men det matte Gensvar herpaa er gaaet over til at betegne noget
letfærdigt. I Frankrig vidste man intet andet at udsætte paa dem, der
forargede sig over den nye Mode, end at de selv gik med graa Støvler.
Det dertil sigtende Navn "Grisette" har holdt sig indtil Nutiden.

*


10



Vi har hidtil væsentlig dvælet ved Klædedragtens vekslende Snit
i det 16de Aarhundrede. Den hele til Grund liggende Bevægelse
forstaas imidlertid først ret, naar vi tillige betragter den
mærkelige Udvikling, som samtidig gjorde sig gældende paa
Stoffets Omraade. Her, hvor det ikke alene kom an paa Smag,
kunde Tidens Trang til det nye, rige og prægtige ganske


[1] Skrivelse fra Fru
Mette Rosenkrans til Birgitte Christoffer Gøyes, dat. Kbhvn,
d. 17 Marts 1571. Adelsbreve. Fasc. 53. R. A.
[2] Fru Ane Brade til Fru Birgitte Christoffer Gøyes,
dat. Eskildstrup d. 28. Maj 1574. Adelsbreve. Fasc. 10 Brade.
Rigsarkivet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free