Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Udsigt over Fødemidlernes Udviklingshistorie i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hin Befolkning har kendt til at frembringe Ild; den har
fremdeles haft Færdighed i at brænde Lerkar. Men tør vi heraf slutte,
at den ogsaa har haft til Sædvane altid at koge og stege sin
Føde? Vi staar herved et Spørgsmaal af største Betydning for
Bestemmelsen af ikke blot denne, men ogsaa de følgende
Tidsaldres Levemaade.
Tilsyneladende ligger den Slutning saa nær, at man i hin Tid
har plejet baade at stege og koge. Men med Nødvendighed følger
dette ikke af, hvad der foreligger. Kullet og Asken kan for en stor
Del hidrøre fra Vinterbaal, tændte blot til Menneskers Varme.
Potteskaarene kan for største Delen være Rester af Drikkeskaale
og Drikke-Beholdere, ikke af Kogekar. Og de svedne Knokler
kan ligesom de mange brugelige, men ubrugte Redskaber, Vaaben
og Smykker, der findes henkastede mellem Affaldet, hidrøre fra
Festmaaltider med Offergaver bragte til Guderne, en Skik, der
den Dag i Dag kan iagttages hos mange vilde Folkeslag. Stegning
og Kogning kan med andre Ord have været Undtagelsen, ikke
Reglen. Strengt nødvendig er da hin Forklaring ikke. Og meget
taler imod den.
Thi endnu saa langt ned som i det 16de Aarhundrede beretter
en kyndig Forfatter, Olaus Magnus, at de nordiske Folk spiser
Kødet blot saltet, enten lufttørret eller røget, men uden at koge
det[1]. Og selv ned til vore Dage har den Skik holdt sig i Norden:
at spise "Spegekød", det er Kød, der blot har været ophængt i
Røg, men iøvrigt er raat. Saadanne Sædvaner kan umuligt være
fremvoksede af en oprindelig Tilstand, hvor det var Skik at koge
og stege det, der skulde nydes.
Den egentlige Grund, hvorfor vi underskyder en tænkt
Kogning og Stegning, er vor egen Modbydelighed for det blodige.
Denne er imidlertid af langt senere Oprindelse. Den stammer
fra det gammeltestamentlige: "Du maa ikke spise Kød med
Blodet i, thi Blodet er Sjælen"[2], og har først i Følge med
Kristendommen vundet Indgang hos de nordiske Folk. Og selv ikke
endnu har den fuldt ud gennemtrængt Bevidstheden. Endnu
nydes i Norden og det nordlige Tyskland de for andre Folkeslag
saa modbydelige Retter: Blodpølser og Blodkager. Endnu
fortæres i England Kødet ofte kun halvstegt og rødt, medens Blodet
undskyldende betegnes som Saft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
