- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
19

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Udsigt over Fødemidlernes Udviklingshistorie i Norden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saa kom Renæssancens Tid. Faa Levemaadens Omraade
laa dens Opgave nær. Det gjaldt blot om ret at give efter for
Naturens Drift
, møde ved Livets Bord sund, hungrig og glad,
spise sig alvorligt ud og lade Tørsten være uudslukkelig som
Latteren. Endnu Aarhundreder efter stiger der fra hin Tid en
egen Duft af Mad og Vin os i Møde, fra den blomstrende
Kogebogs Litteratur, fra denne vilde Fantasi paa nye Retters og
Drikkes Omraade, fra Tidens Lyst til at hædre sine store Mænd ved
at tillægge dem Fortjenester ogsaa af Madlavningens Fremskridt.

Denne almindelige evropæiske Strømning traf ganske særlig
gunstige Betingelser, da den naaede til Norden. Klimaet tærede
som fordum, endnu var ikke alle Minder fra den hedenske Tid
forglemte, og den Madlyst, som Middelalderen havde holdt nede,
var blot i forstærket Grad som hemmet Drift fremdeles til Stede.
Næppe lodes den løs, førend den steg som en Flod efter den
lange Ebbe.

Men selv under disse Forhold vilde man dog maaske næppe
kunne have iagttaget nogen stærkere Stigen over Norden end
andetsteds. Hvad der gav de nordiske Forhold deres særegne
Karakter var et tilfældigt Sammentræf, der fordoblede Flodens
Virkninger. Samtidigt med den stærke Stigning gik der nemlig
tre Byger hen over Norden, der hver for sig satte alt i voldsom
Drift. Og som om dette ikke var nok, indtraf der særlige
Omstændigheder, der, for at blive i Billedet, forvandlede selve
Floden til Springflod.

De tre Byger, der ramte Norden, var tre Fremskridt paa
Fødemidlernes Omraade, der hver for sig under daglige Forhold
vistnok vilde have bragt Sindene ud af Ligevægt. Det var først
Brændevinens Fremkomst. Indført i det 15de Aarhundrede,
men i Begyndelsen kun solgt paa Apoteket som Lægemiddel,
var denne Drik alt inden Aar 1600 saa almindelig i Norden, at
Fattigfolk til Stadighed berusede sig deri. Der var dernæst det
pludselige Fald i Priserne paa Krydderier, da Søvejen til
Ostindien og Amerika opdagedes. Et Fællesgode for hele Evropa,
føltes dette ganske særlig i Norden, der tidligere havde ligget
fjærnest fra Vejen og maattet betale dobbelt Fortjeneste saavel
til Venedig som Hansestæderne. Den tredje Nyhed endelig var
den stærkt forøgede Indførsel af Vin. Denne skrev sig alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free