- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
28

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Maaltider og Appetit i det 16. Aarhundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begyndelsen af det følgende Aarhundrede nød Underhold paa
Malmøhus i henved et Aar, og hvis daglige Levevis vi derfor kan
forfølge i det enkelte, hører vi saaledes, at hver især nøjedes med
otte Potter Øl om Dagen. Forundringen herover taber sig
imidlertid, naar man lægger Mærke til, at de desforuden hver drak
fire Potter Vin daglig[1].

Oplysende er det at se, hvorledes det gik til ved Hoffet, hvor
naturligvis Forbruget var stærkest. Paa en enkelt Dag, den 9de
November 1590, der vel at mærke ikke var nogen Festdag, blev
der paa Stockholm Slot drukket følgende: Hofmarsken drak til
Frokost lidt over 4 Potter, til Middag og Aften ialt 22 Potter.
Hr. Niels Åkesons "Barn" nød til Frokost 2 3/4 Pot, til Middag
og Aften 5 1/2 Pot, til "Natøl" 1 1/4 Pot. Hr. Niels Gyldenstjernes
"Barn" fik det samme, blot til "Natøl" 2 3/4 Pot. Ved "Hustru
Gunild"s Navn staar der tilføjet: "Ammen", hvilket jo kan
betyde, enten at dette var to forskellige Personer eller en og samme.
Vedkommende nød ialt 27 1/2 Pot. Om Jomfruerne Sigrid og
Helene bemærkes det forklarende, at de var syge, de drak derfor
intet til Frokost, og tilsammen kun 5 1/2 Pot til Middag og Aften,
samt 4 Potter til Natøl[2].

Den svenske Prinsesse Elisabeths Forbrug af Rhinskvin i Aaret
1573 lader sig fra Dag til Dag kontrollere, idet Regnskabet
meddeler, hvad der daglig er leveret ind paa hendes Kammer til
hendes eget Brug. Den syvende Januar fik hun 2 3/4 Pot, den
ottende lidt over 4 Potter, den niende 4 1/2 Pot, den tiende 2 3/4
Pot, den ellevte lidt over 8 Potter, den tolvte 3 1/2 Pot, den
trettende 4 Potter og den fjortende 2 3/4 Pot[3].

Da Papegøje-Gildet i Aalborg Aar 1553 holdt Fastelavnsdrik,
mødte der i Følge Protokollen ialt 96 Brødre, som hver gav l
Tønde Tyskøl til Lavet, "hvilket Øl altsammen blev i samme
Lavdrik opdrukket". Regner vi, at alle Brødrene har benyttet
deres Ret til at fortsætte Drikken Ugen igennem, saa har dog
enhver, førend han fik Bugt med sin Tønde, maattet drikke i
Gennemsnit 20 Potter Øl hver Aften[4].

*




[1] Danske Samlinger
2den Række V 376.
[2] Angivelsen er i Regnskabet i "Kander",
jeg har regnet hver Kande = 2 3/4 Pot. Kongl. hofvet no. 3.
Een Dagz Vthspijsningh. S. R. A.
[3] Suenn
Staffansons Rekennskap på Winn 1573. S. R. A.
[4] Danske Magazin
3dje Række 1, 92.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free