Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Maaltider og Appetit i det 16. Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til hinanden, idet vi paa den ene Side haren Landbefolkning
fortrinsvis i den Alder, der kunde yde Arbejde, paa den anden Side
en Bybefolkning i alle Aldersklasser. Men i Mangel af bedre
Grundlag for Sammenligningen, yder dette dog en nogenlunde
paalidelig Maalestok for Forskellen mellem de to Tidsaldre.
Forholdet stiller sig da i Følge disse Opgivelser saaledes: Det
aarlige Forbrug af Smør er saa temmelig uforandret, idet der Aar
1600 medgik lidt over 39 # pr. Mand, i Tidsrummet 1838—49
lidt over 40 #, og i de senere Aaringer, da Smørpriserne er stegne,
kun 36—37 # til hver Mand. Nutiden fremviser et Forbrug af
25 # Sukker, 6 1/2 # Kaffe og Te og ikke mindre end 125 Tønder
Vand aarlig for hver enkelt, det sidste naturligvis anvendt baade
til Drikkevand, Madlavning og anden Husholdningsbrug. Hertil
har hin Tid selvfølgelig ingen tilsvarende Opgivelse. Men iøvrigt
overstiger det 16de Aarhundredes Forbrug vor Tids paa alle
Punkter. Af Kød og Flæsk medgik der Aar 1600 274 # til hver, i
vor Tid kun 137 #. Af Fisk fortæredes der Aar 1600 paa Ugens
fire Fiskedage ialt 336 #, i vor Tid kun — 26 #. Af Rug, Byg,
Ærter og Gryn medgik der Aar 1600 1072 #, i vore Dage ikke
mere end 365 #. Endelig var Forbruget af Øl den Gang 1680
Potter for hver om Aaret, nu til Dags kun 220 Potter.
Saadanne Tal viser tydeligere end alt andet Afstanden mellem
den Gang og nu.
Det er klart, at en saadan Appetit maatte indgyde Fremmede
Forbavselse. Skøndt disse i Reglen dvæler ved, hvad Nordboerne
formaaede at drikke, fordi dette, baade hvad Maal og Virkning
angik, langt overskred, hvad man andet Steds var vant til, omtaler
de dog ogsaa stundom den nordiske Appetit. Saaledes fortæller
en østrigsk Adelsmand, der under den nordiske Syvaarskrig
gæstede Danmark, at han sjældent havde set saa megen Mad samlet
paa eet Sted som her, trods Krigens Tryk, ved et Bondebryllup.
Bordene bugnede formeligt derunder, og kun med Møje
formaaede Skafferen at bære det vældige Saltmads Fad, hvis
blandede Indhold gjorde saa stærkt Indtryk paa den fremmede, at han
endnu en Snes Aar efter vidste at gøre Rede derfor. Sin Dom over
Danmark indbefattede han i de Ord, at det var et Slaraffenland,
hvor alle, og ikke mindst Bønderne, spiste meget og drak dygtigt
[1].
En Udlænding, der Aar 1562 overværede en gejstlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
