- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
65

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udtalelser om Forholdene. En tysk Rejsende beretter saaledes,
at den sikreste Maade at blive en velkommen Gæst i Sverige paa
er ved at forære Husmoderen Muskat, Nelliker, Tamarinder eller
deslige[1].
Franske Rejsende, der har berejst saavel Danmark som
Sverige, priser deres Lykke, da de naar til Danzig, hvor de atter
selv kan indrette deres Køkken og slippe for at leve paa nordisk
Vis med Peber, Kanel, Safran, Muskat, Honning og Sukker
væltet i al Maden[2].

Men ogsaa ad mere direkte Vej kan vi paavise det stærke
Forbrug. I Reglen faar man vel kun almindelige Oplysninger, og
selv Datidens Kogebøger indeholder kun de mere ubestemte
Udtryk: "Kom bravt med Salt, kom dygtigt med Peber, med
Muskat o. s. v. deri", uden at opgive noget vist Maal. Men stundom
træffer vi dog paa enkelte sikre Angivelser. Der kan saaledes
bestemt paavises en forskellig mandlig og kvindelig Smag i
Overdrivelserne. Medens de mødes i en vammel Blanding af Kanel,
Nelliker og Ingefær, der især maa have givet Datidens
Blandingsdrikke en yderst tvivlsom Velsmag, sondrer de sig skarpt i en
mandlig Trang til Peber og en kvindelig Forkærlighed for Sukker
og Honning. Her blot et Par Eksempler. Ved Christian den
Fjerdes eget Bord spistes der et Pund Peber om Ugen, langt
mere naturligvis, naar der var Gæstebud[3].
Under Christian den
Tredjes Ophold paa Malmøhus 1541 havde et Pund Peber om
Dagen ikke engang altid slaaet til, men der maatte paa enkelte
Dage købes et nyt til Aftensmaaltidet[4]. Omvendt brugte Gustav
Vasas Døtre et helt Aar igennem kun et eneste Pund Peber,
medens de i samme Aar fortærede 368 # Sukker, 185 # Mandler,
93 # Svesker, 3 Kurve Figner og Rosiner med ialt 170 # og to
Fade Lemoner og Oliven[5]. Da Christian den Fjerdes lille Broder
Ulrik Aar 1592 sendtes til Rostock for at studere, var han endnu
i Overgangsalderen. Han udstyredes derfor paa dobbelt Vis, idet
der medgaves ham 15 # Peber, men ogsaa 250 # Sukker, 100 # Svesker
og en halv Kurv store Rosiner[6].

Vil man ligesom gøre en Prøve paa Datidens stærke Lyst til
Sukker, behøver man blot at sammenligne dermed, hvad 50 Aar
senere fortæredes af Folk, der første Gang fik Lov at tage for sig
ret af Hjertens Lyst. Aar 1656 kom et russisk Gesandtskab til


[1] Die Reisen des Samuel Kiechel. S. 60.
[2] Charles d’Ogier: Dagbok öfver dess
resa i Sverige 1634. Sthlm. 1828. S. 51.
[3]
Schlegel: Samlung zur Dänischen Geschichte I 1, 108.
[4] Malmøhus
Lensregnskab 1541. R. A.
[5] Räkenskaper rörande Guld,
Silfver osv. 1552—73. Swenn Anndersonns Regenschap for Krydder
1561. S. R. A.
[6] Danske Kongers Historie
73 dd. 17 Maj 1592. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free