Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
o. s. v. Benævnelser, som vor Tid ofte har ondt ved at forstaa,
men som tydeligt røber, at man den Gang havde en paa
grundigt Studium bygget Kendskab til Varernes forskellige Smag og
Godhed.
En Sydfrugt, der skattedes meget højt, var Appelsiner. De
kaldtes ikke saa, men gik under Navnet "Pomeranser", idet man
skelnede mellem søde og sure Pomeranser, det er Appelsiner og
Citroner. Dog begyndte Benævnelsen Citron alt at komme i
Brug. Aar 1551 lod saaledes Christian den Tredje ved Tolderen
i Helsingør købe seksten Pund "syltet Citronskal"[1]. Appelsiner
ansaas for en udsøgt Dessert. Hvor Niels Hemmingsen i sin
Postille udlægger Lignelsen om "Bryllupsklæderne", nævner
han ogsaa først blandt det, "som man plejer i Gæstebud at bære
paa Bordet efter Maaltid: Konfekt, Pomerans og Krumkager"[2].
Hvad der gav dem en forøget Tiltrækning var deres høje Pris.
De kostede nemlig omtrent det samme som i vore Dage, uagtet
Pengene jo den Gang havde en langt større Værdi. Enkeltvis
betaltes de med 7—8 Øre Stykket; Aar 1561 gav Erik den
Fjortende 6 Kroner for Hundredet[3]. Det var da kun meget
velstaaende, der nød dem til Stadighed. I det ovenanførte Aar købte
Erik den Fjortende ialt 3,975 Appelsiner, hvoraf hans Søstre
spiste de 600[4]. Da Helsingør By en Gang vilde vise Rigets
Hofmester, Mogens Gyldenstjerne, sin Ærbødighed, forærede den
ham 50. Som nygift købte Frederik den Anden 1900[5]. At
Christian den Fjerde som Barn fulgte dem med levende Interesse,
kan ses af, at han i sin latinske Stilebog anfører: I Dag den 27de
Marts 1593 naaede det første Skib med Appelsiner hid til
Helsingør[6].
Et Udtryk for deres Sjældenhed var Tidens Lyst til at gemme
dem saa længe som muligt, hvorved de ofte fordærvedes. Af Erik
den Fjortendes ovennævnte større Indkøb overgemtes saaledes
300 og blev fordærvede. Det gik ikke hans Brødre bedre med
deres Citroner. Da Johan den Tredje en Gang blev syg og
ønskede sig nogle, var der ingen brugelige tilbage, og Hertug Carl,
til hvem Dronningen skrev om Hjælp, maatte tilstaa, at de faa,
han havde faaet i Foræring, nu alle var raadnede bort og
fordærvede. Han kunde kun tilbyde den fattige Erstatning: Æbler eller
Pærer i Stedet for[7].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
