- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
79

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Valnødder, et andet Steds fra 5 Læster Æbler, 3 Læster
Bradepærer, 6 Tønder Valnødder o. s. v.[1].

Omtrent fra det 16de Aarhundredes Begyndelse var der i
Forbindelse med den nyvakte Sans for Havedyrkning opstaaet en
tilsvarende Trang til Nydelsen af Planteføde. Medens Kaal
tidligere havde været den mest kendte og yndede Køkkenurt, fik
den nu en Mængde Medbejlere. Her ligesom ved Krydderierne
var det Hollænderne, hvem man skyldte Tak. Deres Skibe bragte
de fremmede Urter til billig Pris til Sundet, deres indforskrevne
Nybyggere paa Amager og Falster dyrkede Løg, Persille,
Peberrod og allehaande Roer, der gjorde rivende Lykke og opfordrede
andre til Forsøg.

I Aarhundredets Løb viste der sig derfor en stærk Bevægelse i
Norden eller i hvert Fald hele Danmark over, som greb alle
vel-staaende af Adelen og Bybefolkningen. Ligesom et Par Hundrede
Aar senere Kartoflen, trængte da de forskellige Køkkenurter
stærkt igennem og blev for enhver Husmoder et lige saa
kærkomment som let overkommeligt Middel til at frembringe
Afveksling i de ensformige Retter. Hvilken Vinding for en Tid, der
ikke gerne anvendte Smør til Sauce, og derfor kun var vant til
at opbløde den evige, tørre Fisk og Saltmad med Drag af
Ølkanden, nu pludselig at faa en Mængde Biretter, snart skarpe og
pikante, snart tykke og kødfulde, alle egnende sig til flydende
Tillavning.

Det svarede da ogsaa fuldt ud til denne Bevægelse i Norden,
naar i Datidens største Kogebog, tilegnet den danske Prinsesse,
Kurfyrstinde Anna af Sachsen, en Mundkok, som han burde
være, fremstilledes paa en ny Maade (Fig. 44). Fed, velvillig og
omsigtsfuld naturligvis som sædvanlig. Ikke derimod som fordum
kun omgiven af Stegespid, Dyrerygge og Fuglevildt. Nej, i Pagt
med boblende Gryder og Kasseroller, omkranset af fyldte
Frugtkurve, Løgbundter, Rødder og storbladede Køkkenurter i Mængde.
Hvis han ikke var lovlig fed, vilde han den Dag i Dag kunne tjene
som Titelbilled til en Vegetarianer-Kogebog.

Endnu en Mulighed indeholdt disse Køkkenurter, men den
holdt sig paa Grund af Forholdenes Natur blot som Mulighed
og blev ikke virkeliggjort: I en anden Tid vilde de have kunnet
hemme Umaadeligheden paa Spisens og ikke mindst paa


[1]
Sjællandske Tegnelser 10 August og 18 Oktober 1579. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free