Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 3. Forsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3 Tønder Botfeldske Roer, 8 Tønder Løg, 6 Skokke
Kabuds-Kaalhoveder, 4 Tønder Peberrod, 6 Tønder Persillerødder, 5
Tønder Pastinakrødder o. s. v., o. s. v.[1].
*
Foruden at sørge for Brød, Kød, Fisk, Krydderier og
Grøntsager, paahvilede der endnu Husmoderen et Par Pligter, hvad
Forsyningen angik, der. ikke var ringe. Hertil kunde knap
længere regnes det at skaffe Salt til Huse, thi hermed var der just
nu ved at foregaa en betydelig Forandring. Tidligere havde det
i flere Egne af Danmark været Skik, at man selv tilvirkede sit
Salt. Langs Vesterhavets Kyst, fra Skagen ned mod Aarhus, paa
Læsø, samt ogsaa enkelte Steder paa Fyn og Lolland havde der
i umindelige Tider været drevet en betydelig Virksomhed
hermed. Saltet blev indvundet dels ved at inddæmme Havvand paa
flad Kyst og lade det fordampe, dels og især ved at brænde enten
saltholdig Tørvejord, saaledes f. Eks. paa Sønderjyllands
Vestkyst, eller ogsaa blot tørret Tang, som Brug var i Nørrejylland
og paa Læsø, og derpaa udkoge Saltet af Asken[2]. Det var denne
sidste Udkogning, der voldte, at den hele Tilvirkning tilsidst
maatte standse. Selve Tangbrændingen var nemlig let nok. Fra
tidligt Foraar og hele Sommeren igennem samlede man blot den
grønne Tang i Bunker nede ved Stranden, stak Ild paa den med
en Tørv eller to og nærede saa Ilden med bestandig mere Tang,
idet man kun havde at sørge for, at den ikke blussede op i Flamme.
Men saa kom det vanskelige, naar Asken var bragt i Hus og ved
Vintertid skulde udludes og sydes i de store Saltpander. Hertil
krævedes der en Masse Brændsel[3]. I lange Tider havde man kun
agtet lidet herpaa, der var jo nok at tage til i de nærliggende Skove.
Men i det 16de Aarhundrede begyndte man at faa Øjnene op for
Mislighederne ved det hele. Der var allerede ofte langt til
nærmeste Skov; for at faa Salt havde man berøvet Gaarden dens Læ;
og naar Vinden strøg ind over skaldede Banker og hvirvlede
Sandet hen over de bestandig fattigere Agre, saa maatte enhver kunne
forstaa, at denne Salttilvirkning dog egentlig havde været for dyr.
Vi kan se, hvorledes det 16de Aarhundrede deltes ved disse
krydsende Hensyn. Paa den ene Side hører vi endnu den gamle
[1]
Sjællandske Tegnelser 18 Oktober 1579. R. A.
[2] C. F. Allen:
De tre nordiske Rigers Historie 1497—1536 IV 1. 83—85. — Westphalen:
Monumenta inedita I. 3. (Henr. Ranzau: Cimbricæ Cherson, descript.).
[3] C. Olufsen: Oeconomiske
Annaler XI (Kbhvn. 1809) S. 55—72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0083.html
