- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
84

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virksomhed synes at have været Klammeri med en Nordmand, som han
paastod havde lært ham Kunsten af og lavede Salt paa samme
Vis[1]. Hermed var Frederik
den Andens Forsøg omme. De genoptoges først, da efter hans Død
Christian den Fjerde med ungt Mod og friske Kræfter begyndte
Kresgangen forfra.

I Sverige endelig var baade Trangen størst og
Vanskelighederne, der optaarnede sig, mest uovervindelige. Man faar et
Indtryk af hele den haabløse Tilstand ved at se den feberagtige
Iver, hvormed man under Krigen med Danmark, da Saltpriserne
steg til en foruroligende Højde, bestandig begyndte forfra, trods
idelige Skuffelser stadig fattede nyt Haab, hver Gang en
Eventyrer lokkede med nye Løfter. Alene i Aarene 1565 og 66
anstilledes der Forsøg med fem, seks forskellige. Erik den
Fjortende havde forskrevet Saltsyder Johan Turer, der havde
forpligtet sig til at tilvirke, hvad Salt Sverige behøvede. Da Kongen
selv maatte forlade Stockholm, efterlod han Befaling til, hvis alt
gik godt, at oprette 50 Tilvirkningssteder i det egentlige Sverige,
20 i Finland og 20 i Lifland. Glippede derimod Forsøget, skulde
man, næst efter at straffe samme Eventyrer efter Kontrakten,
lade de Helsinge Saltsydere komme til, "eller ogsaa andre, man
kunde opspørge", og oprette Værksteder baade ved Brådewiken
og andet Steds, hvor Vandet er bedst til Saltsydning. Ved,
Pander og Arbejdsfolk maatte der naturligvis ikke spares paa.
Samtidigt skulde der sørges for, "at den Saltkunst, som er opfunden i
Lifland, maatte komme i Gang, og Folk skaffes til Veje, der kunde
stille samme Kunst i Værk, indtil Hans Lehwsen eller nogle andre
af hans Konsorter kunde komme til Stede, med hvilke Hs. Maj.
sig om en Saltsyder-Handel har indladt"[2].

Som om alt dette ikke var nok, førtes der paa samme Tid
Underhandlinger i England, hvor den svenske Prinsesse Cecilia
havde indladt sig med et Kompagni, der talte mange fornemme
Navne, og som for gode Ord og Betaling havde lovet at indvie
Kongen af Sverige i Salttilvirkningens Hemmeligheder.
Resultatet blev naturligvis det gamle: intet Salt, men stort Pengetab
og gensidige Beskyldninger. Den mest oplysende blandt de
mange herom vekslede Skrivelser turde være et Brev fra
Kompagniet til dets Agent i Sverige. Det befales ham heri at meddele
Kongen, at den Salttilvirkningsmaade, hvorom Kontrakten var


[1] Norske Rigsregistranter I 665—66, 695, II 187—88,
204, 208, 300, 426-27 og 550.
[2] Handlingar
rörande Skandinaviens Historia 27, 126 fg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free