Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom især fra Frankrigs Vestkyst. Det var denne sidste Art, hvoraf
der fortrinsvis brugtes store Masser i enhver Husholdning til
Nedsaltning af Kød, Fisk o. s. v. Aarligt passeredes Øresund af
en talrig Flaade Saltskibe, i Reglen store Fartøjer paa flere
Hundrede Læster (Fig. 46). Ethvert af dem maatte i Helsingør foruden
den øvrige Told aflevere seks Tønder Salt, for hvilke der gaves
dem et Vederlag, der efterhaanden stod i stærkt Misforhold til
Saltets virkelige Værd. Det var disse store Saltskibe, der under
nordiske Krigsforhold spillede saa betydningsfuld en Rolle. Mere
end een Gang frygtede man i Danmark for en Overrumpling af
skjult, fjendtligt Mandskab, naar den mægtige Saltflaade ankrede
op ved Helsingør. Paa den anden Side havde Danmark i en Krig
mod Sverige her et kraftigt Vaaben i sin Haand dels ved at holde
dem tilbage og derved udhungre Sverige for Salt, dels ved at
bemande dem og bruge dem som Krigsskibe.
Det Overhaand tagende Forbrug af fremmed Salt i Danmark
lettede for en meget væsentlig Del Husmødrenes Pligter med
Hensyn til Forsyningen. Da nu tilmed Priserne paa Salt synes
at være faldne i Løbet af det 16de Aarhundrede samtidigt med,
at Vanskelighederne ved at tilvirke det i Hjemmet voksede, saa
blev den naturlige Følge, at bestandig flere faldt fra den
gammeldags Forsyningsmaade. Ved Overgangen til det 17de Aarhundrede
var der næppe mange velstillede Husmødre, dér vilde have
kunnet sige deres Piger ret Besked om, hvorledes de skulde lave
Tang til Salt.
Som bekendt har denne urgamle Tilvirkning siden da yderligere
tabt sig og er vel nu helt gaaet i Glemme. Ikke uden Interesse er
det dog at se, hvorledes den, saa snart de Forhold, der oprindelig
havde fremkaldt den, indtraadte paany, var i Stand til atter at rejse
sig. Da i Danmarks Krig med England 1807—14 Forbindelsen til
Søs var afskaaren og Landet atter som i Oldtiden henvist til egne
Hjælpekilder, opstod den gamle Salttilvirkning igen. I Vendsyssel
og ned mod Mariager Fjord begyndte man atter at syde Salt, og
Bønderne kørte det til Torvs som i gamle Dage. I Landsbyen
Lyngsø ved Nibe blev der saaledes i Aaret 1808 tilvirket 200
Tønder Tangsalt, og i andre Egne regnede man, at hver enkelt
Bondekone kunde sælge 5 til 10 Tønder om Aaret[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
