Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var for Danmarks Vedkommende en naturlig Følge af
Forholdene. Man kendte ikke til Kraftfodring eller Indespærring i den
varme Aarstid. Saa snart Foraaret kom, slap man Kvæget ud.
Uden Tøjr gik det saa paa den fælles Græsmark, eller nede i
Engen, eller over Grøftevolden helt langt ud i Overdrevet, hvor
der vrimlede af Markblomster. Kun fra de to Kornvange holdt
Vogterne det borte. Et saadant frit Liv forøgede ganske vist ikke
Koens Fedme eller dens Malkeevne. Men dens Velbefindende var
øjensynligt, og den Mælk, som den gav, var af ypperste Art.
Herafkom saa atter det "Græssmør", som smagte af
Blomsterduft og Sommerfriskhed, og hvis medfødte Aroma ingen
Tilsætningskunst har kunnet genfremstille. Sommeren igennem
holdtes Kvæget saaledes. Men naar Kornet var inde, og det dugvaade
Spindelvæv mellem Stubbene slog Telt, medens det nye grønne
piplede op, saa blev, som man kaldte det: "Ævret opgivet"
[1],
og Kvæget fik Lov til at gaa overalt, paa Marker, Grøftekanter og i
Enge, tidt uden Vogtere, ganske som det vilde. Dette Højdepunkt af frit Liv
havde en naturlig Modvægt i den køligere Aarstid. Selv om
Himlen var klar, var der ofte koldt nok derude i det mørke, faste
Græs, som Duggen hang i til langt efter Middag. Det Smør, der
fremkom heraf, bar Præg af sin Aarstid. Kraftigt og holdbart
savnede det "ævrede Smør" "Græssmørrets" Finhed og Aroma.
Men dog var det langt at foretrække for det, der lavedes, naar
senere Køerne var komne paa Stald og fik Hø for Græs og ingen
Bevægelse i fri Luft. Hver dygtig Husmoder, som havde Raad
dertil, søgte derfor at skaffe sig en Forsyning af ævret Smør, der
kunde holde ud, indtil Foraaret bragte det bedre.
At Norges Smør var godt, fulgte næsten af sig selv. Her var
nemlig fuldt saa gode Sommerbetingelser til Stede som i
Danmark. Naar Kvæget ved Midsommertide dreves til Fjelds (Fig.
50) og oppe i den rene, klare Luft levede af de kraftige Urter
med krydret Duft, frembragtes der Mælk, som i Fedme overgik
den bedste danske[2].
Det er det Smør, der kærnedes heroppe,
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
