- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
130

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med den beskednere Drik, Øl. Lidt efter kom nogle Sønner af
Byens velhavende Borgere ind, forlangte Mjød og satte sig ved
Kakkelovnen. Da saa en af Mjød-Selskabet sagde "Du" til en af
Øl-Selskabet, følte den Tiltalte sig krænket og svarede: "Du tør
ikke dutte mig, vi har ingen Kundskabs-Skaaler drukket med
hinanden". Derpaa begyndte Slagsmaalet[1]. Da Peder Oxes Karl
Aar 1567 havde bragt et kongeligt Brev til Skelskør, viste
Øvrigheden sin Erkendtlighed ved at byde ham Mjød. Han drak tre
Potter[2].

Skøndt Mjød var sødlig nok og ikke godt kunde iblandes med
Honning eller Sukker, trængte den dog efter Datidens Smag til
en Tilsætning. Ved Ekstralejligheder iblandedes derfor Safran,
Nelliker, Muskat og andet. Med en saadan, vammel
Velkomstdrik modtog f. Eks. Raadmand Niels Mule i Odense paa Byens
Vegne engang to Udsendinge fra Lybæk[3]. Den lader til at have
smagt disse. Der blev drukket for 3 Kroner i Nutids Penge, og
da Mjød kostede omtrent 20 Øre Potten[4], svarer dette til 15
Potter. En ganske besynderlig Blanding, der brugtes i det mindste
i Sverige, var at helde Mjød paa Øl. I et af Gustav Vasas
Hofregnskaber hedder det saaledes: "Til Rest af to Aar gammel
Mjød seks Tønder. Heraf fyldtes i fire Tønder Øl en Tønde
Mjød, saa er igen fem Tønder Mjød"[5].

I Danmark nød den fynske Mjød Ry som den ubetinget bedste
[6].
Det var derfor ogsaa fra Odense, at der bestiltes Mjød
til de kongelige Fester[7], ja helt ned til Sachsen, til Kurfyrstinde
Anna, forsendtes den[8]. Vil man tro en tysk Rejsende, saa havde
fynsk Mjød ligeledes fundet Vej til Stockholm, hvor den dog
kæmpede med den lithauiske om Prisen[9].
I Sverige synes overhovedet Mjød at have været fuldt saa yndet
som i Danmark.

Most havde lige fra Vikingernes Dage været kendt og tillavet
i Norden. Flere Forhold i det 16de Aarhundrede var gunstige,
den ivrige Havedyrkning, Interessen for Syltning maatte
naturligt bringe nyt Liv i den gamle Tilberedning. Men i stik modsat
Retning virkede et andet Forhold. De dalende Priser paa Vin
og dennes stigende Udbredelse lærte at stille Fordringer, som
Frugtvinen umuligt kunde tilfredsstille. Følgen blev, at det 16de
Aarhundrede blev Vidne til Frugtvinens højeste, men ogsaa sidste
Blomstringstid i Norden.


[1] Samlinger til
jydsk Historie og Topografi I, 278.
[2] P. Edvardsen Friis: Skjelskjør. S. 76.
[3] Vedel Simonsen:
Odense Bys Historie II 2, 156.
[4] Samlinger til
jydsk Historie og Topografi II 135. — Kjøbenhavns Diplomatarium
II 447.
[5] Handlingar rörande
Skandinaviens Historia 37, 59.
[6] Suhm: Nye Samlinger III 103.
[7] Sjællandske Tegnelser 8 Februar
1590. R. A.
[8] Weber: Anna Churfyrstin zu Sachsen.
S. 124.
[9] Die
Reisen des Samuel Kiechel (Stuttgart 1866). S. 55.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free