- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
136

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sikringsmiddel for ham og alle hans. Kurfyrstinde Anna lod sig
imidlertid ikke fange saa let. Hun sendte ham en betydelig
Portion, stor nok til ham og Familje, men Recepten fik han ikke
[1].

Den overdrevne Tillid til Brændevinens og Akvavitens
vidunderlige Egenskaber virkede paa dobbelt Vis. Dels fremmede
den, som ovenfor meldt, deres Udbredelse. Dels medførte den
en yderst mislig Skik, nemlig at de som Medicin blev nydte paa
fastende Hjerte eller dog før de egentlige Maaltider. Det er
hertil, Biskop Peder Palladius sigter, naar han siger om
"Drankerdjævlen", at den "findes gerne i Krohus, først hos Brændevin,
saa hos Tyskøl, paa det sidste ud paa Natten hos Pryssing,
hos Vin og anden Drik til henimod Dag"[2]. Og med næsten de
samme Ord beretter Broderen, Niels Palladius, om Københavns
"Slemmere og Demmere", "at de lade sig daglig finde i Ølkonens
Hus, først til Brændevin om Morgenen, dernæst op paa Dagen
til Tyskøl, paa det sidste om Dagen til Pryssing"
[3]. Det er endnu
Spor af samme Skik, naar i Holbergs Erasmus Montanus Per
Degn svarer, da der bydes ham Øl: "Jeg vil nok heller have et
Glas Brændevin, thi det er for tidligt at drikke Øl"[4].

Den stærke Nydelse af Brændevin gav Livet i Slutningen af
det 16de Aarhundrede et nyt Præg. Saalænge der kun var Tale
om Øl og Vin, kunde man gøre Regning paa, at Folk var ædru
i det mindste før Middag. Brændevinen derimod overtrak den
tidligere klare Del af Dagen. Hertil kom, at den herved
frembragte Rus i Reglen var heftigere i sin Virkning og ikke sjældent
endog havde Døden til Følge. Aar 1580 drak f. Eks. i Kiel
Claus v. Dam sig ihjel i Brændevin, "og blev siddende paa Hans
Portners Bislag". Samme Aar drak Jacob Meinstorf sig beruset
i Brændevin og lagde sig med Ansigtet i en Vandpyt, hvor han
druknede[5]. Om den københavnske Kannik, Jep Heje, der i
Forretninger gæstede Ravnstrup, hedder det, at Claus Daa trakterede
ham saa vel med Mjød og Brændevin med Peber i, at begge blev
ganske drukne. Da Jep Heje skulde bort, lagde han sig til at sove
i Vognen, men da han kom til Roskilde, "sov han saa haardt, at
de kunde ikke vække ham med alle de Klokker udi Roskilde
Domkirke, ihvor stor Lyd de end have; og sover endnu"
[6].

Regeringens Foranstaltninger herimod maler maaske bedst
Tilstanden. Aar 1593 udstedtes der i Danmark et aabent,


[1] Henrik Ranzau: de valetudine conservanda. S. 159—60.
[2] Peder Paladius:
Hosedjævlen. Indledning. Bl. Fj.
[3] Niels Palladius: Druckenskabs Affljusning. Kbhvn. 1559.
Indledning.
[4]
Holberg: Erasmus Montanus Akt I Scene II.
[5] Becker: Orion, et Kvartalsskrift I 185—200.

[6] Richardt og Becker: Prospekter af danske Herregaarde.
Ravnstrup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free