Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rejse gennem Landet saaledes, at de fremmede Fyrster og
Adelsmænd overalt fik Rhinskvin og Rostocker-Øl, deres Folk derimod
kun fransk Vin og Danskøl[1]. Senere sank Poitou-Vinen endnu
dybere i den almindelige Agtelse, og lidt efter lidt gik Navnet
over til at betegne tyndt Juks i Almindelighed, i hvilken
Betydning Ordet "Pøjt" har holdt sig i Norden indtil vore Dage.
En fransk Vin, der stundom omtales, er "Assoye"[2]. Dette var
en Burgundervin, fra Grevskabet Auxois i Burgund; den førtes
rimeligvis ned ad Rhinen til Norden, men synes dog ikke at være
forekommen heroppe i større Mængde. Den var tilligemed
Malvasier Erik den Fjortendes Hustrus, Karin Månsdatters,
Yndlingsdrik[3].
Medens vor Tid betragter Frankrig som et Hovedvinland, stod
det for hin Tids nordiske Befolkning som et Land, hvis Tilskud
til Vinforsyningen kunde undværes, uden at man derved gik glip
af noget væsentligt. Det senere Omslag i Opfattelsen skriver sig
fra Ludvig den Fjortendes Tidsalder. Da fransk Smag og fransk
Køkken under ham blev eneherskende hos Evropas Fyrster og
højere Adel, fulgte Begejstringen for fransk Vin naturligt med.
Og dette fik en betydningsfuld Støtte, da samtidigt den mest
bekendte franske Vin blev fremstillet: "Champagne". Det var Dom
Perignon, der i Slutningen af det 17de Aarhundrede opfandt den
Behandlingsmaade, hvorved man fik Champagnevinen til at
bruse[4], og i Løbet af ganske kort Tid opnaaede
denne nye Art et vidt udbredt Ry.
Den Vin, der fremfor alle andre nødes i Norden, var Rhinskvin.
Det var denne, som mentes, naar man i Almindelighed talte
om "Vin". Selv ved Lejligheder, hvor der blev drukket flere
forskellige Sorter, ved kongelige Fester og lignende, var Forholdet
gerne dette, at der af Rhinskvin medgik otte til ti Gange saa meget,
som af alle de andre Sorter tilsammen. Rhinskvinen var
naturligvis af meget forskellig Godhed, men dette betegnedes kun ved
dens forskellige Pris; man brugte ikke dengang, i det mindste
ikke her, at give den særskilte Navne efter Voksested, Godhed,
o. s. v. Endnu mindre sondrede man mellem Aargange. Den
eneste Art, der udmærkedes med særskilt Navn, var den
saakaldte Rheinfall, og selv om denne er Meningerne delte, idet
nogle er tilbøjelige til slet ikke at antage den for en Rhinskvin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
