Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgmester med et Par andre Mænd nævnede som Lejere[1].
Andetsteds synes de egentlige Parthavere i Forretningen at have
holdt sig mere i Skjul. At der imidlertid stod et Kompagni
bagved, kan ses f. Eks. af Forholdene i Helsingør 1576, hvor den
Mand, der antoges til Kældermester og Vintapper (Fig. 73), fik
som Løn "Andel i Fortjenesten ligesom en anden, der tilægger
sine Penge, dog at han intet skal lægge til"[2]. Som hans
Hovedpligter anføres: naar et Fad er udløbet, da straks at gøre
Regnskab derfor; ikke at befatte sig med "Plumperi" eller uret Maal,
saa at Gæsterne faa Grund til Klage; og endelig ikke at udborge
Vin til nogen, som der kan være Tvivl om at faa Betaling af.
Denne Raadhusets blandede Anvendelse er et af Tidens
ejendommeligste Træk. Foroven Raadhussalen med dens
Bryllupslag, en Fest for hele Byen, naar de holdtes; for neden Byens
Vinkælder og Fængslet, hver med sin Art Stamgæster. Hvo, der
begyndte paa Salen om Formiddagen, kunde ved Kælderens
Hjælp ende i "Buret" inden Aften, Omvendt har man ogsaa
Eksempler paa, at velvillige Bysvende har givet Fængslets Beboere
kortvarig Orlov til at søge Trøst i Nabolaget eller rakt dem Vin
ned i deres Ensomhed[3]. I hvert Fald bidrog saa vel Vinkælderens
Beliggenhed som dens Forhold til Øvrigheden til at kaste en
egen Glans over den. Naaede end ingen nordisk Raadhuskælder
et Ry som den i Lybæk eller den i Bremen, saa gør de dog
Indtrykket af alle at have nydt en særegen Anseelse.
Priserne paa Vin var naturligvis meget forskellige, dog synes
de i det hele, sammenlignet med Nutidspriser, ikke at have været
høje. I Købstæderne fastsatte Øvrigheden ved dertil beskikkede
Mænd Prisen paa Vin ligesom paa Øl. I Malmø kunde man
saaledes Aar 1541 faa en Pot almindelig Rhinskvin for 17 Øre i vore
Penge[4].
Den Vin, hvormed Københavns Professorer Aar 1553
trakterede Kongens Prædikant, Mester Henrik, til Velkomst,
kostede 25 Øre Potten[5]. Ved Aarhundredets Slutning sattes i Ribe
Bertel Strucks bedste Vin til 56 Øre Potten, den næste til 48 Øre,
tredje Slags til 40 Øre, den tarveligste til 36 Øre Potten[6].
Jo almindeligere Nydelsen af Vin blev, des mere voksede
ogsaa Faren for, at den skulde blive forfalsket. Inden
Aarhundredet var omme, synes denne Virksomhed at have været i fuld
Gang i Norden. En tysk Rejsende i Sverige klager over, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
