- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
171

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

urørte Partier kommer foran Dig. Du maa ikke kaste de
afgnavede Ben under Bordet eller tilbage i Fadet igen. Du maa ikke
tage noget ud af Munden og række det til en anden eller lægge
det igen i Fadet[1]. Og ganske enslydende hermed er Reglerne,
selv om de omsættes paa Vers:

         Du skal ikke først i Fadet tage,
         Ej efter Rosiner eller Mandel rage.
         Tag det Stykke for Dig ligger næst,
         Og ej udvælg hvad paa Fadet er bedst.
         Lad en anden tage sin Haand af Fad,
         Førend Du rækker efter nogen Mad.
         Vær ikke "formadebrad" udi Sind,
         Rus ikke i Fadet straks det kommer ind!
[2]

I Slagelse Skole, og vel mangt et Sted ellers, var Rækkefølgen
bestemt, i hvilken man maatte tage af Fadet. Den, der sad øverst
til Bords, havde Retten til at begynde[3].

Selv hvor Tallerkener var indførte, nænnede man i
Begyndelsen ikke at benytte dem som Brikker eller Brøddiske, men
brugte dem blot som andre Smaafade, hvoraf enhver kunde tage.
Det er oplysende, at baade Tallerkener og Brikker eller
Brøddiske stundom nævnes paa samme Bord[4], og især, at der hele
Aarhundredet igennem er et efter Nutids Begreber paafaldende
Misforhold mellem Fades ogTallerkeners Antal. Der er sjældent
engang dobbelt saa mange Tallerkener som Fade. Ved Frederik
den Andens Kroning f. Eks., da Kongen paa Grund af
Gæsternes store Antal maatte laane Tallerkener og Fade i København
og alle Nabobyer, laantes der ialt 390 Fade, men hertil kun 590
Tallerkener[5].
Et enkelt saadant Tilfælde kunde naturligvis
bortforklares ved, at den Paagældende selv ejede saa mange des flere
Tallerkener; men dette samme Forhold eller et endnu stærkere
Misforhold, gentager sig stadigt. Peder Oxe efterlod sig saaledes
ved sin Død til 61 Fade kun 41 Tallerkener[6]. Johanne Oxe, død
1589, efterlod sig 65 Fade og kun 49 Tallerkener[7]. Blandt
Enkedronning Dorotheas Efterladenskaber forekommer til 42
Sølvfade kun 17 Sølvtallerkener[8], og efter Enkedronning Sophia,
død 1631, fandtes der i hendes Bo til 492 Tinfade kun 420
Tintallerkener[9]. Det synes da heraf at fremgaa, at lige saa vist som
Tallerkener var almindelige i det 16de Aarhundrede i Norden


[1] Olaus Theophilus: Paræneses. Hafniæ 1573.
Niij.
[2] Niels Bredal: Børne-Speigel. Kbhvn. 1568. S. 8.
[3] Nyerup:
Hist.-statist. Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge
III 1, 36.
[4] Niels Bredal:
Børne-Speigel. Kbhvn. 1568. S. 10.
[5] Tegnelser over alle Lande 25 Juli 1559. R. A.
Trykt i Nye Danske Magazin II 56—57.
[6] Danske
Samlinger 2den Række VI 184.
[7] Vedel
Simonsen: Bidrag til Rugaards Historie II 1, 57.
[8] Glücksburgske Archiv Pakke
I b. R. A.
[9] Schlegel: Samlung zur Dänischen Geschichte
II 4, 172.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free