- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
191

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Horn end disse. Ja Dyr, hvis blotte Klo var større end det største
Horn. Et saadant Dyr var Garn eller Grif, foroven som en Ørn,
forneden som en Løve. Det levede østerpaa, ovre i Asien, i et
af de Lande, hvorfra de hellige Trekonger var komne, dengang
de drog til Bethlehem for at tilbede Guds nyfødte Søn. De tre
hellige Konger havde blandt andre Gaver ogsaa haft slig en Klo
med, forarbejdet som et Drikkehorn. Det var aldeles vist. Hverken
Romerkirkens Tilhængere (Fig. 109) eller senere de ældste Hold
af Lutheranere drog Sandheden heraf i Tvivl. Endnu Niels
Hemmingsen gav i sin Postille (1576) (Fig. 110) et paalidelig! Billed
af Hornet med dets ejendommelige Fod. Derimod var Dyret
Grif eller Garn selv aldrig bragt til Evropa. Det var kun Foster
af en vild Indbildningskraft, naar nogen paastod virkelig at have
set det og at kunne gengive det (Fig. 111).

Ved denne kirkelige Tilegnelse var Drikkehornenes Stilling med
eet bleven en anden. De var vel ikke ligefrem blevet kristnede,
men de var, ved at bringes som Offer af de hellige Trekonger,
rykket ind i den fromme Klasse af udøbte, der alle pegede mod
Gud. Det var nu ikke blot værd at gruble videre over, om ikke
maaske "Grif" og "Kerub" var det samme, saa at Griffen selv stod
som Vogter ved den lukte Dør til Paradishaven. Det var i hvert
Fald en given Sag, at enhver nordisk Gejstlig nu kunde være
bekendt baade at eje og drikke af et Drikkehorn, især da, naar
det var en ægte "Grifsklo". Der var intet vanhelligt i, at de
samme, Læber, der om Morgenen ved Messen havde nydt Herrens
dyre Blod af Kalken, ved Middag berørte det Sted, hvorved
Herrens Barnemund vist engang havde hvilet.

Naar denne kirkelige Sagndannelse har fundet Sted er ikke
let at afgøre. Omkring Aar 1300 havde den længe haft Tid til at
virke. Gejstlige var i hvert Fald i Hobetal Besiddere af
Drikkehorn: Kanniken i Lund Toke (1338) ejede f. Eks. tre almindelige,
og desforuden en "Klo" med Sølvbaand om. Korsbroder Arne i
Nidaros (1343) ejede "en Gambrsklo". Ærkebisp Vinald af
Trondhjem bevidnede 1387, at hans Formand havde medtaget tre
sølvbeslagne Grifskløer til Danmark. Ærkebisp Aslak Bolt
sammesteds ejede 1429 seks store sølvbundne Horn og to sølvbundne
forgyldte "Kløer". Af Ærkebisperne i Lund besad Niels (1379)
fire Horn og en sølvslagen Klo, og Jakob (1410) et Sølvhorn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free