Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bestillinger viser os det sidste Øjeblik, hvor endnu alle Arter var
tilstede. Allerede 6 Aar efter til Christian den Fjerdes Kroning
1596 anskaffedes der kun Glas, men dette ogsaa i solide Maader.
Der bestiltes ialt, siger og skriver: 35,000 Stykker
[1].
Hermed varden nye selskabelige Periode indviet, derfor
Nordens Vedkommende holdt sig indtil Slutningen af det 18de
Aarhundrede. Dens Særkende bestod i, at enhver mere højtidelig
Fest burde ende med Ituslagning af det benyttede
Bordtilbehør. Saalænge Tin endnu anvendtes til Fade og
Tallerkener, holdt dette naturligt noget igen. Men efterhaanden som
Lertøj, Fajance eller Porcellæn afløste det, udstrakte Ødelæggelsen
sig til alt, Dugene og Servietterne ikke undtagne. Ved officielle
Fester paa offentligt Sted gik man derfor i det 18de Aarhundrede
ud fra som Regel, at alt Bordtilbehør bagefter vilde være at
anskaffe fra nyt af. Stundom itusloges Bohavet tillige. Hvad der fra
første Færd af havde været særlig udsat, var Vinduesruderne.
Man synes tidligt at have betragtet det som en Slags skyldig
Høflighed mod Værten at slaa dem ud og lade nye indsætte med
Gæsternes Navne eller Vaabenmærker paa. Christian den Fjerde
gav i saa Henseende Tonen an. Aar 1598 f. Eks. slog han efter
endt Lag Ruderne ud i Sigvard Grubbes Herberge i København.
Aaret efter hedder det om hans Besøg hos Apotekeren i Bergen:
"Tilsidst, da vi havde drukket tæt og danset nok, slog vi alle
Apotekerens Vinduer i Stykker, og drog vi Omsorg for, at Kongens
og vore Vaabenmærker blev indsatte i dem til Amindelse
[2]".
De Glas, der anvendtes i det 16de Aarhundrede, var af meget
forskellig Godhed. Særdeles kostbare var de ovenomtalte slebne,
venetianske Glas og Krystalglas. Ved Aarhundredets Midte
betaltes f. Eks. i Stockholm "Fenediske" Drikkeglas med 2 Kroner
Stykket[3]. De almindelige Glas, som det snart blev Skik at slaa
itu efter en Gangs Brug var naturligvis langt billigere. Første
Gang, vi hører billige Glas omtalt, er i Aarene 1508 og 1510, da
Kong Hans’ Dronning Christina i hvert af disse Aar fik "en
Tønde Glas" til Odense[4]; dog er der endnu en svag Mulighed
for, at "Glas" her maaske kunde betegne andet end Drikkeglas,
f. Eks. buklede Vinduesruder. Men omtrent fra Aarhundredets
Midte kan vi med Sikkerhed forfølge en fortsat Række af
Prisopgivelser og Indkøb af billige Drikkeglas. De kostede en 5-10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
