- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
221

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vi veed desværre ikke, hvem der var Mestre for disse
Kunstværker, om indfødte eller fremmede. Men vist er det, at det blev
indfødte, der kom til at udføre alle de storartede Arbejder, da i
Aaret 1590 Kong Jacob af Skotland og Hertug Julius af
Brunswig, hver gift med en dansk Prinsesse, festligt skulde underholdes
paa Kronborg. Fire Malere og en Svend arbejdede i lange Tider
paa Malingen og Forgyldningen, og en Snedker i København fik
ikke ubetydelig Betaling alene for de til Skueretterne anvendte
Træstativer og Stilladser. Mod saadanne Værker var de
kongelige Skueretter, der brugtes paa Dronningborg ved Jørgen Worms
Bryllup, paa Kronborg ved Ditlev Holcks og ved Morten
Venstremands Bryllup, ja selv ved Forleningshøjtidelighederne i Odense
og under Christian den Fjerdes Ophold i Oslo 1591, vistnok for
intet at regne, om saa end her forskellige Provins-Kunstnere
trofast havde arbejdet paa hvert Stykke Uger igennem med Svend
og Dreng[1].

Noget endnu mere storartet blev dog ydet, da Christian den
Fjerde Aar 1634 fejrede sin ældste Søns Bryllup og lod Bordet
være besat med tre prægtige Skueretter, forestillende Dianas
Jagt, Venus o. s. v., og saa – man mærker Overforfinelsen –
ved hver ny Anretning lod disse fjærne og ombytte med andre
endnu kosteligere[2]. Ovenpaa sligt var der intet
videre Skridt muligt end det, som ogsaa skete 1643: helt at forbyde dem.

Skueretterne var ganske vist for største Delen dannede af Gibs,
Voks og Sukker. Dog stod de ofte deres Prøve, ikke blot for Synet,
men for Smagen tillige. I "Skog-etzerne" ved en Fest hos Erik
den Fjortende Aar 1561 veed vi saaledes, at Kunstneren, Mester
Povl, havde vidst at anbringe ikke mindre end l # Annis Konfekt,
7 # Figner, 8 # Svesker og et helt Fad Oliven[3]. Noget lignende
maa have været Tilfældet i Danmark. I det mindste skelnes der
oftere i samme Skueret mellem den egentlige Skov-essen og saa
Mund-essen. Omvendt udgik der fra Skueretterne en blændende
Glans, der lod sig spore ogsaa paa de spiselige Sager. Ved Festerne
paa Kronborg 1590 og oftere[4]
hører vi, at de nærmeste Postejer og Marzipansager alle ligeledes
var forgyldte.

*




[1] Rentemesterregnskab 1590 og 1591. R. A.
[2] Schlegel: Samlung zur Dänischen
Geschichte II, 186-90.
[3] Swenn
Anndersonns Regenschap for Krydder 1561. Räkenskaper rör. Guld,
Silfver o. s. v. 1552-73. S. R. A.
[4] Se f. Eks. Friis: Samlinger
til dansk Bygnings- og Kunsthistorie. S. 12-13.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free