Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Anretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meningen var aabenbart, at hver enkelt Ret, hvoraf de tre Sæt bestod,
skulde nydes af enhver Gæst og helst i den Rækkefølge, hvori de
var angivne. Hermed stemmer ogsaa, at man ikke i Norden
indlod sig paa Overdrivelser, hvad Retternes Antal angik. En Middag
som den, det berømte Handelshus, Brødrene Fugger, i Augsburg
under Rigsdagen 1582 gav for Kejseren og de tyske Fyrster, om
hvilken Rygtet meldte, at den havde bestaaet af ikke mindre end
247 Retter[1] –
en saadan Middag vilde efter nordiske Begreber
have krævet mindst et Døgn for at spises til Ende. Vel vidste
Rygtet ogsaa i Norden at melde om umaadelige Tal paa Retter.
Saaledes skulde f. Eks. Christian den Fjerdes ældste Søn Aar
1638 paa Nykøbing Slot have givet en Middag paa 120 Retter for
en af sin Faders Embedsmænd[2]. Men denne Beretnings Paalidelighed afkræftes
betydeligt ved, at man ellers aldrig i Norden, selv
ikke ved de største, kongelige Fester, hører Tale om mere end
12-15 Retter i hvert Sæt, altsaa ikke over ialt 50 Retter.
Om Sammenstillingen af disse Retter faar man det bedste
Begreb ved nærmere at betragte Spisesedlen for Maaltider, som
virkelig er blevne holdte. Vi besidder ingen Optegnelser herom
for Nordens Vedkommende fra det 16de Aarhundrede. Derimod
har vi fra den første Tredjedel af det følgende Aarhundrede
Meddelelser om, baade hvad der i Danmark er blevet trakteret med
ved adskillige private Festligheder, og hvad Gustav Adolf Aar
1623 en Uge igennem daglig har nydt til Middag og til Aften. Der
er ingen Grund til at antage, at disse Maaltider har afveget
væsentligt fra tilsvarende i det 16de Aarhundrede. At de, den Gang
de holdtes, ikke har været enestaaende, men svaret til Skik og
Brug, fremgaar af, at Optegnelserne øjensynligt er foretagne af
husmoderlige Grunde for at benyttes en anden Gang ved lignende
Lejlighed. Vi skal anføre et Par af dem.
Ved den Middag, som gaves ved "Kanslerens Piges Bryllup i
København" og som altsaa Kansleren selv – hvem dette nu
monne have været – har bekostet, gaves der følgende Retter:
1. Raadyrsteg – 2. Kirsebærsuppe – 3. Hønsepostej – 4.
Karper – 5. Krumbakkelser – 6. Et Stykke sprængt Oksekød
med Kødpølse paa "og saa med Ister [Medisterpølse?] – 7.
Kalvesteg – 8. Gjedde – 9. Lammekød – 10. Mandelkés 11.
Tærte – 12. Negenaugen – 13. Grissesteg – 14. Østers –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
