- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
236

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som et Udslag af voldsom Umaadelighed, saa maa dette vise sig
i de Følger, som selve denne Levemaade medførte.

Den første og mest umiddelbare Følge maatte blive, at hver
enkelt
, overfyldt med Mad og stærk Drik, blev beruset og
nødtes til hurtigt at afgive den altfor overflødige Føde.

Vi har allerede tidligere ved Betragtningen af Brændevinens
Virkninger omtalt, hvorledes Nydelsen af denne Drik forflyttede
Beruselsens Tidspunkt til før Middag. I denne Sammenhæng,
hvor det gælder om at se, hvorvidt Drukkenskab virkelig var et
fælles Særkende for Tiden, maa vi imidlertid betragte Sagen
nærmere fra forskellige Sider. Vi vil søge at maale Tidens
Tilbøjelighed ved at undersøge Tilstanden ved visse, særlige
Lejligheder, fremdeles hos de forskellige Stænder, de forskellige Aldere
og hvert Køn for sig.

Der gives tre Lejligheder, ved hvilke det falder unaturligt at
møde beruset: for Retten, naar ens eget Velfærd staar paa Spil; i
Kirken ved Gudstjeneste; og ved Dødslejet, hvor ens Slægtning
eller Ven er bortkaldt.

Hvad det første Tilfælde angaar, saa har vi allerede set,
hvorledes baade Helsingørs og Randers Tingbøger indeholder en
Mængde Eksempler paa, at den indstævnte Part mødte beruset
for Retten. Der er ingen Grund til at antage, at Tilstanden har
været synderligt værre i disse Byer end i andre. Ligeledes har
vi set, at Regeringen nødtes til at henlægge Tiden for
Landstingets Afholdelse til om Morgenen, om Sommeren Kl. 7, om
Vinteren Kl. 8, for om muligt at hindre Parterne i at møde
berusede.

Om Forholdene under Gudstjenesten vidner noksom de
tidligere omtalte utallige Bøder for at komme drukken i Kirken, spy
i Kirken, gaa beruset til Alters o. s. v., o. s. v.

Som bekendt foregik Begravelser den Gang i Reglen fra
Hjemmet, og ofte endnu paa katolsk Vis meget hurtigt efter
Dødsfaldet. Det stemmede med Tidens Sæder, at man efter
Begravelsen holdt en storartet Fest, hvor det gik meget overdaadigt
og muntert til. Men stridende mod al naturlig Følelse skulde det
synes at være, om Slægt og Venner, med den afdøde endnu i
Huset, begyndte Dagen med at holde Gilde og beruse sig. Ikke
desto mindre maatte sligt Aar 1576 udtrykkeligt forbydes den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free