Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske Adel, fordi, som det hedder: "en stor Part af Folket
komme drukne og fulde til Kirken og forholde sig fast
uskikkeligt med Bulder og Skrig, hvormed undertiden Gudstjenesten
saa forhindres, at Præsterne med stor Nød kunne fuldgøre deres
Tjeneste"[1].
Vi skal dernæst undersøge Tilstanden hos de enkelte Stænder.
Hvad først Kongerne angaar, saa var Frederik den Anden og
Christian den Fjerde begge meget hyppigt berusede. Aar 1560
styrtede Frederik den Anden i Vandet med sin Hest, da han
beruset skulde ride over Slotsbroen, og reddedes kun med stor
Livsfare. Et Par Aar efter slog han i en Rus ved Søsterens Bryllup
en af Gæsterne, Johan Albert af Mecklenborg, paa Øret, og kun
med Vanskelighed lykkedes det det øvrige Selskab at faa skilt de
kæmpende ad[2]. Ikke uden Grund begynder Visen om hans Tog
til Ditmarsken saaledes:
Kong Frederik han sidder paa Koldinghus,
Med Riddere og Svende han drikker god Rus.
I Brevene fra Enkedronning Dorothea og hans Søster,
Kurfyrstinde Anna, udgør Opfordringer til at holde Maade med den
overstadige Drik et oftere tilbagevendende Omkvæd[3], og
Ligprædikenerne over ham udtaler meget uforbeholdent, hvad vi
ogsaa andetsteds fra kan slutte, at Drik voldte hans Død. "Mange
mener" – hedder det i Anders Sørensen Vedels Tale – "at
dersom Hans Naade kunde haft Lov for fremmede Fyrsters og
Legaters og andre sine gode Mænds daglige Omgængelse til at holde
sig fra den almindelige, skadelige Drik, som nu over Alverden
iblandt Fyrster, Adel og Menigmand altfor gængse er, da synes
det for menneskelige Øjne og Tanker, at Hans Naade kunde
have levet mangen god Dag længere"[4].
Om Christian den Fjerde har vi allerede hørt, hvorledes han
ved slige Lejligheder slog Ruderne ud. Om Opholdet i Bergen
1599 beretter en af Deltagerne, at den 30te Juni maatte de hvile
ud, efterdi de da fra den 22de til den 29de, altsaa 8 Dage i Rad,
havde gaaet i en stadig Rus, "saa at Naturen tilsidst nægtede sin
Tjeneste, og det ikke var os muligt at drikke mere"[5]. Esge Brock,
der har ført en nøjagtig Dagbog og med et Kors betegnet, hver
Gang han har været drukken, ligesom han stundom ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
