Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1600 hører vi saaledes ganske tilfældigt om en Skolediscipel, der
"med saaret Arm og svarlig drukken" kommer ned i Raadhuskælderen
i Ribe. Aar 1569 maatte Landemodet i Lund anbefale at
lade "Peblinge, der toge Vare paa Drik", forvise af Skolen. Om
Tonen ogsaa i de bedst stillede Hjem kan man danne sig et
Begreb, naar det i et Brev til Forældrene anføres som noget
fornøjeligt, at deres smaa Sønner har drukket saa længe
Forældrenes Skaal, "at de ikke kunde gaa fra hinanden"
[1].
Betragter vi endelig Drukkenskaben i Forhold til de to Køn,
saa viser sig her kun en meget svag Forskel mellem dem. Den er
ikke til Stede hos Landbefolkningen – det er lige saa hyppigt
Kvinder som Mænd, der møder berusede i Kirke. Den er heller
ikke paaviselig i Byerne – i Følge Helsingørs og Randers
Tingbøger kommer Kvinder saa vel som Mænd berusede for Retten
eller undskylder sig med ved den paatalte Lejlighed at have været
drukne. Hvor Kvinderne endelig optræder alene, som Jomfruerne
i Maribo Kloster, hører vi, at de "drikke sig daglig drukne, saa at
de ligesom Søster Johanne Jensdatter ikke ere i Stand til at rejse
sig fra Jorden"[2]. Den svenske Prinsesse Elisabeths
ovenomtalte Forbrug "paa hendes eget Kammer" af indtil 8 Potter Vin daglig
tyder heller ikke paa Afholdenhed. Derimod synes der ved Hoffet
og i de allerfornemste Krese at have hersket den heldige Skik,
at Kvinder ikke overværede Drikkelagets sidste Del. En fransk
Rejsende, som besøgte Christian den Fjerdes Hof og udtaler sin
Forbavselse over den frie Tone blandt de danske Kvinder, der
altid er rede til at kredense Drikken og ligesom deres
Navnesøstre, Danaiderne, sørger for at faa de tømte Kar fyldte, tilføjer
udtrykkelig, at han dog aldrig ved Saadanne Lejligheder har set
nogen ærbar Kvinde beruset[3].
Paa denne sidste Undtagelse nær har iøvrigt vor Undersøgelse,
hvad enten vi saa betragtede Forholdene særskilt eller Folket
efter Stand, Alder og Køn, ført til et og samme Resultat: at
Drukkenskab var overordentlig almindelig i det 16de Aarhundrede.
Hvad der gjaldt Norden, gjaldt ligeledes England og Tyskland,
derimod ikke Frankrig. Om dette Land har vi bestemte Vidnesbyrd
for, at man her i det 16de Aarhundrede ansaa det for en Skam
at være beruset, og at den offentlige Mening kun tilstedte
Englændere at vise sig drukne[4]. Disse sidste
havde baade hjemme og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
