- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
246

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opfattelse, der udtrykte Tidens egentlige og sande Mening. Den
pligtskyldige Mishag var i Reglen lige saa let gennemskuelig og
nem at komme til Rette med som i Indskriften paa hosstaaende
Sølvbæger (Fig. 152), der angiver sig at være betalt i Bøde for en
Rus. Indskriften melder, at Christian den Fjerde og fire navngivne
Herremænd væddede om 30 Daler, der skulde betales af den, der
i Fasten før Paaske Aar 1600 først drak sig drukken:

         De, som sidst her skrevet staaer,
         Sig først forbrød en Dag allene
         – De vilde gerne være for Drik saa rene.
         Af deres Penge er jeg gjort
         Og staar nu for Dig her paa Bord.
                  1600.

Den virkelige, ærlige Mening var alt andet end angerfuld. I Følge
denne var det at faa sig en Rus en i og for sig fortjenstlig
Gerning
; et Tegn paa, at vedkommende var en brav, flink, hæderlig
Person. Ret at give sig hen var Udtrykket for en god Natur, ofte
at være drukken Prøvestenen for en dygtig Mand af den rette
Støbning, uden Svig.

illustration placeholder

Fig. 152. sølvbæger, erlagt i Bøde
for første Rus i Fasten 1600.
(Rosenborg.)

Denne Opfattelse er naturligvis mest iøjnefaldende
i Forholdet mellem Mand og Mand. Cornelius Hamsfort
udtrykker det saaledes: "I Danmark er ingen anset for at være
flink i Striden, uden at han er fordrukken. Den, der ikke holder
af Drik, er til Nar for alle, han er en Kujon, mangler Æresfølelse
og er en Døgenigt"[1]. Det er hertil det svarer, naar f. Eks. Sigvard
Grubbe paa følgende Maade skildrer Glæden hos de to Brødre,
Hans og Frederik Ahlefeldt, der efter Aars Adskillelse uventet
mødte hinanden paa Gaden i Prag: "Brødrene blev højligt
forbavsede og glade, og Hans tog Frederik med til sit Herberge og
drak ham ordentlig paa Pelsen i Anledning af Gensynet"
[2]. Det
er fremdeles samme Tankegang, naar Kurfyrst August, da han
indbydes til Frederik den Andens Kroning, svarer med at forlange
"skriftlig Løfte om Konvoj for en god Rus", udstedt af Kongen
paa egne og Undersaatters Vegne; hvis dette Dokument ikke
ligger til ham i Warnemünde, agter han straks at begive sig hjem
igen[3].


[1] Scriptores rerum Danicarum III 285-86.

[2] Danske Magazin 4de Række II 381.
[3] K. v. Weber: Anna Churfürstin zu Sachsen (Leipzig
1866). S. 205.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free