Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederik den Anden, ukyndig i Drik, men af denne var bleven
undervist i Kunsten, hvori han nu overgik de fleste. Han sluttede
med at tømme en stor Pokal med de Ord: "En saadan Konge
var det værd at dø for"[1]. Efter Nutids Begreber mangler her
et Par Led i Tankerækken.
Den svenske Dronning, Gunhilda Bjelke, melder i Aaret 1590
sin Broder, at deres Svoger, Grev Sten Gustavsøn af
Slægten "Tre Roser", er afgaaet ved Døden. Hun skildrer først
Grunden til hans Død saaledes: "Afgangne Grev Sten havde i nogle
Dage været til Gæst sammen med andre og drukket spansk Vin,
siden havde de blandet Alikant, og paa Lygten [tilsidst?] Øl deri,
hvoraf han da blev optændt af overflødig Hede, gik siden
ud og faldt meget slemt paa sin højre Side. Og da han
efter det Fald kom til sit Herberge, agtede han ikke
Faldet, men begyndte straks at drikke Øl". Saa lagde han
sig paa Bænken for at sove, blev heraf forkølet, fik Sting
i højre Side, hvor han var
faldet, spyttede Blod og døde syv Dage efter. Brevet slutter
saaledes: "Endog det er vor kære Søster en Hjertens ubodelig Sorg,
saa har det dog været Os en Trøst, at han er saa kristelig og vel
skilt herfra med en ren Samvittighed og idelig Bøn"[2].
Foruden dette helt fremmede Syn paa Drukkenskabens
moralske Side møder vi en fra vor højst forskellig Opfattelse af
Beruselsens ydre Følger.
Det tydeligste Udtryk for denne ejendommelige Opfattelse er
givet i Henrik Ranzaus Raad til sine Sønner. For at forstaa den
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
