Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han var drukken, bad han Gud, at han ikke maatte dø, førend
han fik og slaget saa mange Præster ihjel"[1].
Blot i Løbet af en Maaned forefaldt der i Helsingør Aar 1578
følgende Drab: Den 13de August dræbte en Sømand en anden,
fordi denne ved Bordet gav ham en Skefuld Finker af Fadet. Den
20de myrdede en Baadsmand en Mand paa Gaden. Den 4de
September druknede en Kok under mistænkelige Omstændigheder
ud for Helsingør. Et Par Dage efter slog en Pligtsfoged en Karl
med et Spyd, saa at han døde deraf, og samtidig myrdedes en
Baadsmand af en Matros[2].
Mellem det Utal af Drab, der udøvedes i Danmark i Frederik
den Andens første Regeringstid, kan fremhæves Christoffer
Lau-ritsens Indtog paa Gaarden Hagested, hvor han jog Erik
Westenies Hustru bort, slog hendes Pige og ihjelskød Karlen. Sagen
afgjordes først 14 Aar efter, da Erik Westenie til Gengæld dræbte
Christoffer Lauritsen[3]. Aar 1564 dræbte Otto Gyldenstjerne sin egen Broder, Niels Gyldenstjerne[4],
nogen Tid efter myrdede Laurits Brokkenhus uden mindste Grund en
Kvinde i København[5].
I Skaane gav Skærtorsdag Aften 1560 en Bonde Husly til en Mand
fra Helsingborg. Denne takkede ved at myrde Bonden og hans
Hustru, deres to Sønner, en paa 19 og en paa 17 Aar, samt en
lille Datter. En 14-aarig Søn undgik kun Døden ved at skjule sig
i Ovnen[6].
Ved Siden af disse mere bekendte Drab og saa de mange, der
omtales, men ikke har nogen Mærkelighed ved sig, opdager man
imidlertid en hel Klasse af andre, som kun paa anden Haand
kommer til vor Kundskab. Det er dem, der omtales rent
forbigaaende enten i Lensregnskaberne, for saa vidt Drabsmanden har
betalt "Fredskøb", eller i Kancelliets Protokoller, for saa vidt der
er blevet udstedt et "Fredsbrev" for vedkommende. Disse
Fredsbreve er alle affattede paa samme Vis: Den og den er kommen
for Skade og har ihjelslaaet den og den. Om Mængden af Saadanne
faar man et Indtryk ved at lægge Mærke til, at der alene i Ugen
fra den 10de til den 17de Oktober 1559 er udstedt Fredsbreve
for seks forskellige Personer, der hver’især har begaaet et Drab,
hvilket er meget nær ved et Fredsbrev daglig[7].
Bøderne, der erlagdes for at erhverve Saadanne Fredsbreve, rettede sig
efter vedkommendes Formues-Vilkaar og var ofte meget ubetydelige. Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
