Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vi saaledes, at derjuleaften stundom kunde samles 4 til 500
Personer ude i Gaarden fra de omliggende Sogne for at modtage
Julegaver[1]. Erik Rosenkrans
paa Bergenhus uddelte Juleaften Aar 1560 Gaver til 187 forskellige Personer[2].
Dette var naturligvis for en Del Almisser, svarende til, hvad
der f. Eks. var Skik i Helsingør, hvor der hver Juleaften ved
Krogens Slotsport uddeltes Kød, Brød, Øl og Lys til de fattige,
der medbragte en Seddel fra Præsten[3]. Om ikke Almisse, saa
dog en Art staaende Rettighed var det, naar alle Kongens
Skippere, Styrmænd og Højbaadsmænd Juleaften mødte paa
Københavns Slot og fik en Mark hver, samt Øl, Mjød og Lys; hvorfor
de ogsaa højlydt beklagede sig, da disse Gaver Aar 1576
udeblev[4]. Om Mængden af Saadanne Gratulanter fik i en noget
senere Tid den engelske Gesandt Whitelocke et tydeligt Indtryk,
da han i Julen 1653-54 opholdt sig ved det svenske Hof. I
hans Dagbog hedder det: "1ste Januar kom Dronningens
Standdrabanter, Trompetere, Trommeslagere, Jægere, 40 Betjente,
Kuske med flere og begærede Nytaarsgave. Da Gesandten hørte,
at det var Skik, gav han efter sin og Fædrelandets Tarv."
Hidlokkede heraf indfandt der sig naturligvis Dagen efter nye
Gratulanter[5].
Én meget almindelig Gave fra Husfader og Husmoder var de
saakaldte "Julekager". Disse var dels finere, enten af
Honning og Peber eller omtrent svarende til, hvad der endnu i
Danmark kaldes "Julekage" – dels grovere, blot af Rugmel, de
saakaldte "Sigtekager". Deres Form havde ældgammel,
sindbilledlig Betydning, idet de enten skulde være ganske runde, vistnok
svarende til Solen, eller have Skikkelse af et levende Væsen,
hyppigst Mænd, Bukke og Grise (Fig. 8 og 9). At herved
oprindelig har været sigtet til Thor, hans Bukke og Frejrs Galt, synes
umiskendeligt. Spor af denne sidste Skik er de endnu for Norden
ejendommelige Børnekager: "Kagemænd" og "Sukkergrise"; i
Danmark er Forbindelsen mellem disse og Julen glemt, i Sverige
bevares den endnu.
Ogsaa de runde Julekager var ofte prydede med Figurer. En
Julekageform fra Aar 1637, der opbevares i Stockholms
"Nordiska Museum", fremstiller saaledes paa Kagens Overflade
Figurer i Datids Festdragt (Fig. 10). "Sigtekager" med indridsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
