- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
71

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indbildningskraften paany taget dem i Brug som goddædige Væsener. Det er
ikke blot i en afsides Krog af Norge, at man i vor Tid paa
Juledags Morgen leder efter de lykkevarslende Bygkorn, som det
fordums Julespøgelse "Julesvenden" har bragt, for hvem man
derfor ogsaa reder et Leje i Højsædet, hvis han skulde ønske at
hvile sig Natten over[1]. Nej, selv ved Midten af det 19de
Aarhundrede har de gamle Forestillinger i Danmarks Hovedstad skudt
friske Skud.

For at forstaa, hvad der er foregaaet, maa det erindres, at hos
de forskellige germanske Stammer forekommer endnu sprængte
Rester af en, efter Navnet at dømme oprindelig fælles,
Gudeskikkelse. I Tyskland optræder denne under Navnet "Nicolas"
som Gavebringer. Kirken har endog skænket ham Helgenrang,
fordi han, "den Gang, da han var Biskop", skal have vakt to
Drenge til Live, der alt var myrdede og lagte i Salttønden, og en
anden Gang reddet en hel Familje fra Vanære ved at forære den
en Pengepung med Guldstykker. Den 6te December er helliget
ham, og om Natten fylder han, ligesom Juleenglen, de Fade, som
Børn i Haab om Gaver sætter ud til ham. Da Anna af Sachsen
og Catharina af Brandenburg Aar 1567 vekslede Julegaver, skrev
derfor den ene til den anden: "Undskyld, at min "Hellig Krist"
er mindre storartet end Din "Nicolas"[2].
Lidt efter lidt er Skt.
Nicolas for Folketroen, i det mindste i mange Egne, ganske
naturlig gleden over til at være den samme som Juleenglen[3]. I
England derimod er "Gamle Niels" eller "Nicolai" (Old Nick)
bleven til en Betegnelse for Djævelen. I Norden endelig indtager
begges Navnefrænde, den lille "Nisse"[4], en Mellemstilling
Egentlig en drillevorn Hustrold, passer han dog paa Huset og
skøtter sin Dont, naar han blot hver Jul faar Grød med dygtigt
Smør i.

Dette var Forudsætningerne. Saa fandt ved det 19de
Aarhundredes Midte en driftig københavnsk Boghandler paa til Jul en
Gang at lade forfærdige en hel Del Billeder af Nisser, nogle
spisende Grød, andre slæbende Gaver, pyntende Juletræ, ja en
endog med selve Julestjernen. Det var i Virkeligheden et
meningsløst Paafund, for saa vidt Nissen i den nordiske Folketro
ikke spiller denne Rolle. Men i et Nu slog Ideen an, og fra Aar
til Aar siden da har hver Jul bragt bestandigt nye og flere


[1] Folkevennen VIII. (Kristiania 1859.)
S. 469.
[2] Ifølge
Legenden skænkede Sct. Nicolas Pengepungen med Guldstykker til
en fattig Mand, der for at skaffe Penge vilde bortgive sine tre
voksne Døtre til Utugt. Se bl. a. Wilh. Mannhardt: Weihnachtblüthen.
(Berlin 1864.) S. 99-101. -- Om Set. Nicolas i England se John Brand:
Observations on the popular antiquities of Great Britain I.
(London 1849.) p. 415-31. -- Af et Sted som J. Lauridsen Wolfs Diarium
(Kbhvn. 1848.) S. 240 fg. kunde muligt sluttes, at denne Skik at sætte
Tallerkener ud til Sct. Nicolas, ogsaa har været kendt i Danmark. --
K. v. Weber: Anna Churfürstinn zu Sachsen. S. 190.
[3]
Om Ruprecht og Nicolaus i Tysklands forskellige Egne se Karl Weinhold:
Weihnacht-Spiele und Lieder. (Grasz 1870.) S. 8-10.
[4] Jacob Grimm:
Deutsche Mythologie. 2te Ausgabe. I 456. 472.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free