- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
117

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mere og mere Skik at slaa Katten af Tønden. I Skaane
omtaler Linné det Aar 1751 som almindelig Skik og Brug
[1].
Paa Sjællands-Siden var Lysten saa stærk, at selv i Pietismens Tid
under Christian den Sjette, da endog Amagerne lod sig overtale
af deres Sognepræst, Magister Hviid, til at opgive disse
Lystigheder[2], kunde Kulsvierne i Nordsjælland ikke dy sig, men slog
i al Hemmelighed Katten af Tønden og trak Hovedet af Gæs,
trods alle Forbud og Advarsler[3]. Ogsaa til Jylland bredte Skikken
sig. Men her blandedes den, saa vidt det lader, paa mangt et Sted
med den ældre Skik "at jage en Hane". Fra Egne Nord for
Limfjorden hedder det saaledes fra Midten af det 19de Aarhundrede:
"I Østerhan-Herred red vi om Fastelavn og slog en Kat eller Kok
af en Tønde"[4].

Bestandig var det levende Katte, der anvendtes. At Medlidenheden
med disse Dyr dog var vakt, derom vidner allerede et Digt
af Aar 1729: "Emdrup Kattes Testament, Fastelavns Mandag
opsat af Notario publico Peter Rammel"[5].
Dets Begyndelse og Slutning lyder saaledes:

         Jeg arme Kat, som her i Dag
         En Abekat maa være,
         Til Fastelavnens Velbehag,
         Og Emdrup Herrers Ære o. s. v.
         .........................

         Men I, I Emdrup Slyngler! som
         Med Stage, Spyd og Lanse.
         Til min bedrøvet Ligvægt kom,
         At storme Kattens Skanse.

         Gid jeg var løs, og I var Mus,
         (Jeg Jupiter det beder),
         Her skulde ligg’ et Fandens Hus
         Imellem mig og Eder.

I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede er som bekendt denne
barbariske Behandling af Katte ophørt, og Maaden at "slaa
Katten af Tønden" paa derfor ogsaa ændret i Forhold hertil, idet nu
ikke længere Ituslagning af Tøndens underste, men af dens
øverste Bund giver Titlen af "Kattekonge". Men mærkeligt nok har
for Danmarks Vedkommende selve Skikken været i stærk


[1] C. Linnæi: Skånska Resa. (Sthlm. 1751.) S. 235.
[2] Erik Pontoppidan: Efterretninger om nogle
Kolonier, især om Amagerne. Vidensk. Selskabs Skrifter III 145.

[3] Skrivelse af 1 Marts 1739
fra Pastor Schwartzkopf i Kregome til Amtmand Gram. Frederiksborg
Amtsstue-Arkiv.
[4] E. Tang Kristensen: Det jyske almueliv IV
S. 55, no. 126.
[5] Miscell. Samling.
G. K. S. fol. no. 799. S. 109. Et daarligt Plagiat heraf findes
i Fruentimmer- og Mandfolke-Tidende 1770. no. 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:33:33 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/7/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free