Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tiltagen. For Øjeblikket er den allerede indført som en fast
Fornøjelse ved Landets fleste Skoler.
*
Hvis et Menneske i det 16de Aarhundrede ved en Fastelavn
kun blev Vidne til alle de Løjer, vi hidtil har nævnet, vilde han
føle sig i høj Grad skuffet. Det bedste manglede, det, der
udgjorde Fastelavnens egentlige Kærne. Dette Festens væsentligste
Indhold og Særkende betegnede Datiden ved et uoversætteligt
Udtryk: "at løbe Fastelavn". For os fremkaldes herved kun
et utydeligt Begreb om enten at gøre sig selv til Nar eller blive
gjort latterlig. For Datiden rummede dette Udtryk en Fylde af
fornøjeligt Indhold, Indbegrebet af al den Kaadhed og alle de
Løjer, som en Slægt som hin kunde finde paa, naar den fik Lov
til fuldt ud at slaa Gækken løs.
Først og fremmest forstod man ved at "løbe Fastelavn" at
optræde i Forklædning. Den nye Dragt medførte imidlertid tillige
Pligten til at spille den Rolle, man herved havde paataget sig.
Men paa samme Tid gav den En den ønskeligste Frihed til som
ukendt at gøre og lade, som man lystede. Denne Pligt og denne
Frihed fremkaldte i Forening en Form for Liv, der Fastelavns-Ugen
igennem forvandlede selv den adstadigste By til en støjende
Daarekiste.
At Fastelavns-Udklædning har været meget almindelig, kan
allerede ses af den Maade, hvorpaa Ordet "Fastelavn" forekommer
i Datidens Sprog. En Forfatter, der ivrer mod de mange nye
Moder, udtrykker sig saaledes: "Ingen tør nu længes efter
Fastelavn, at de ville da forklæde sig, for her er ny Fastelavn hver Dag
for Haanden"[1]. I Skuespillet "Salomons Hylding" lader Digteren
Hieronymus Ranch en af Personerne udbryde, da Adonia kaster
den kongelige Dragt og ifører sig Sørgeklæder:
Se naadige Herre! hvad skal det klæde?
Er Fastelavn kommen allerede?
[2]
Og i Folkemunde gik "Fastelavn" over til at betegne en
udklædt Flok i Almindelighed. Om de to Gejstlige Mester Knud og
Peder Kansler, der i Aar 1526 blev førte til Stockholm som
Fanger, hedder det i den gamle Beretning, at "de bleve indførte
[1] Cl. Porsz: Leffnetz Compasz. (Kbhffn. 1613.)
E. 6.
[2] Hieron. Justesen Ranch’s danske Skuespil,
udgivne af Birket Smith. S. 117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0120.html
