- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
153

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Da han er borte, begynder hans Hustru, Børn og Tyende, der
nu aldeles intet kan faa at spise, at lide fuldstændig Nød, men
reddes af en Tigger, Jep Skald, der kommer til Gaarden for at
bede om Almisse. Da han hører, hvordan det staar til, deler han
Indholdet af sin Tiggerpose med dem, og denne viser sig at være
meget righoldig. Først trakteres Hustruen med Mad og Vin, og
da hun tilsidst takker og siger:

         Jeg haver ædet, som jeg formaaer,

svarer Jep Skald ridderligt:

         Ak nej. Endnu et Kyllingelaar!

hvorpaa han kalder Børnene og Tyendet ind og trakterer dem
alle. Almindelig Jubel. Jep Skald gribes af den fælles Stemning
og siger til Hustruen:

         Jeg saa aldrig saa dejlig en Kvinde,
         Det jeg veed eller nu kan minde.
         Se, hvilke Øjne! se hvide Hænder!
         Se Rosens Mund! se dejlige Finger!
         O, Skam og Skade saa faa den Mand,
D         er ej elsker slig en Lillievand!

Hun svarer:

         Min Ven! Hvad plejer man eder at kalde?
         Eders Ord mig saare vel befalde.

                  Han:
         Dejlige Kvinde! Jeg hedder Jep Skald.

                  Hun:
         Det Navn monne mig ret vel befald’.

De "befalde" nu hinanden mere og mere, og det er vistnok
kun halvt paa Skrømt, at Jep Skald taler om, at det er paa Tide
at vandre bort, førend Natten falder paa. Hustruen indbyder
ham hjertelig til at blive:

         Man maatte mig kalde en luset Trippe,
         Om jeg i Aften lod eder saa slippe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free