- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
159

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Fastelavnsspillene, var, at det tilkom Tilskuerne at betænke
Skuespillerne med en Takkeskilling for den nydte Fornøjelse.

         Vi have i tre Dag nu været Herrer,
         Ja, Sandingen at sige, vel eders Narrer.
         Naar vi nu vort Regimente nedligge,
         Have somme lidet, somme maa tigge.

Saaledes lød det fra Scenen i Ribe Aar 1576 efter en Række
Forestillinger. Og ligesaa utvetydig var Opfordringen, naar det
ved en anden Lejlighed hed:

         De fattige Personer nu I kende,
         Som ere her mange.
         Og dennem med Tiden noget godt tilvende,
         Naar I Aarsagen fange!

Men ikke engang til at anskaffe sig Dragter og det øvrige
Tilbehør til Stykkets Opførelse havde man Raad. Der maatte laanes
fra højre og venstre, hele Byen sættes i Bevægelse for at udstyre
Skuespillerne med det fornødne. Derfor henvendtes ogsaa til
Publikum ved Skuespillets Slutning en Tak for Laan af Dragterne.

         Alle dem, som i disse Dage
         Med vore Personer havde Umage
         Dennem at udklæde og staffere,
         Vide vi synderlig Tak og Ære.
         Vor ringe Tjeneste vi igen tilbyde,
         Ingen Umag skal os fortryde[1].

Omvendt har det sikkert haft sin Art Interesse i de mindre
Byer at kunne genkende forskellige Folks Klædningsstykker og
Smykker, og mangt et Moderhjerte har vistnok banket af Fryd
ved Synet af Børnene:

         I Klæder bolde
         Hvorledes de sig skikke og skaa
         Og artig holde.

Det var alle disse Forhold, den ovennævnte Hans Christensen
Sthen kendte saa godt fra den Tid, da han selv var
Skolemester i Helsingør og forestod Skuespillene, og som atter randt
ham i Hu, da han mange Aar efter som Præst i Malmø skulde
holde Talen ved Mette Ulfstands Begravelse. For ret at indprente
Tilhørerne, hvorledes Døden gør alle lige, benytter han da et
Billede, som lyder os fremmed, men den Gang besad træffende


[1]
P. J. Hegelund: Svsanna. (Kbhvn. 1576). Bl. 66.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free