Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 174 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Paaske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Man maatte flette tre Snore til Hjælp for Lokes itubrudte Slæde.
Hver Skærtorsdag kom nemlig Loke kørende med et Læs Lopper.
Da Læsset var tungt, gik Slæden itu, og hjalp man ham ikke
med Snorene, beholdt man de ubudne Gæster i Hobetal Aaret
rundt[1].


Fig. 46. Jesu Paaskemaaltid. Kalkmaleri Bellinge Kirke paa Fyn.
(Efter Akvarel af J. Kornerup i Nationalmuseet.)

Blandt de uhyggelige Udtryk for Skærtorsdags Betydning
hørte i første Række Heksenes Magt paa denne Dag.
Skærtorsdag var nemlig ligesom Valborgs- og Sankt Hansdag Heksenes
Fest, og enhver, der ikke sikrede sig imod dem, var i høj Grad
udsat for at lide Men. Allerede Christian den Andens saakaldte
"gejstlige Lov" paabød derfor Øvrigheden særlig paa Skærtorsdag
og Valborgs Nat at passe paa alle, der var mistænkte for
Trolddom[2]. Det var imidlertid lettere sagt end gjort at passe paa
Heksene, naar de Skærtorsdagaften i Mulm og Mørke og tilmed
usynlige fo’r paa et Kosteskaft til Samlingspladsen. Sikrest var
det for Enkeltmand at værge sig, som han kunde, ved at fæste
Staal over Dørene, lægge Staal i Sengen, under Gaasebænken og
hos Kreaturerne, sprede Økser og Jærnkiler paa de tilsaaede
Marker og tage det fjermer Hjul af Ploven, at ikke Hekse, der
foretrak Kørsel, skulde benytte sig af denne[3].

Umuligt var det dog at overkomme alt og helt at sikre sig.
Glemtes noget, var det prisgivet. Heksen Ingeborg Bogesdatter
i Högnalöff i Sverige bekendte saaledes 1618, at hun havde listet
en Kalv ud, lagt Bidsel paa den og saaledes redet over Skov,
Mark, Bjærg og Vand til Blåkulla, hvor hun deltog i Gæstebudet.
Før sin Bortfærd havde hun været lumsk nok til at blæse Vind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>