Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 197 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Majgrevens passer, bliver "Majinde"[1]. Faa Bornholm er
Udviklingen foregaaet modsat det øvrige Nordens, idet man paa denne
Ø endte med at lade Pigerne være dem, der valgte Majgreven.
At man ikke forudsatte idel Ridderlighed hos de unge Karle,
kan ses af flere Bestemmelser, f. Eks. denne fra Olsker
Gildeskraa 1775: "Naar en Pige tager en Gildebroder eller Gæst til
Majgreve og klager over, at han stræber imod eller river
Kransen itu, bøde han 1 Rigsmark og betale desforuden
Kransen."


Fig. 58. Ung Pige med Urtekrans.
(Efter en Tegning fra omkring Aar 1500.)

Naar "Gadelammene" var fordelte, gav Majgreven
Befaling til at gøre sig færdig til
Hjemridt. Det gik nu ud over Skoven, idet alle brød
udsprungne Grene af Træerne. Med disse i Haanden, under
Sang og Jubel samt Musik af Piber og Trommer, holdtes
saa Indtoget, der paa lidt Afstand tog sig ud, som om selve
den udsprungne Skov vandrede ind mod Byen. Det var dette Hjemtog, der
dannede Festens Midtpunkt og havde givet den Navn. Paa Dansk kaldtes
det i Reglen "at ride (eller "føre") Sommer i By"
[2]. Paa Engelsk
brugtes stundom det dermed beslægtede Udtryk: "to bring
the summer home". Paa begge Sider af Sundet kaldtes det
iøvrigt ogsaa: at bære (eller ride) Maj i By; i Sønderjylland:
at føre den grønne Maj ind[3]; i Tyskland hed det "Majridt".
At det danske Navn var gammelt, kan ses af, at det alt
forekommer i Kæmpevisen: "De var syv og syvsindstyve, der de
drog ud fra Hald". Da Sivard Snarensvend her har oprykket
Egen, hvortil han er bunden, og vender tilbage med denne ved
sit Bælte, hedder det:

         Kongen stander ved Borgeled,
         Udi sin Brynje ny:
         "Hisset kommer Sivard Snarensvend",

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>