Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 223 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde Norge under sig, skiltes snart dets Veje. De forsigtige fløj
videre over Land til "Tromskirke". Men de dristigste fo’r ud over
Havet paany. Hu, hej! gik det over skummende Nordhavs Bølger, saa
mangen vel blev ræd og maatte lukke Øjnene. De kaadeste
slog endnu et Sving over Vestmannøerne med de pjadskende
"Drenge". Men saa gik det atter i hvinende Fart ind over Land,
over "Markarfljot" og opskræmte Spover til Toppen af
"Hekkenfeld« (Fig. 68 og 69).

Dette var Djævelens ypperste Borg i Norden med direkte
Nedgang til Helvede. At en saadan fandtes her, vidste baade læg og
lærd. Endnu ved Midten af det 16de Aarhundrede gav Melanchthons
Svigersøn, Doktor Caspar Peucer, sikker Oplysning herom. Derfor
kunde man ogsaa milevidt omkring til daglig høre de fordømtes
Veklager, der steg op gennem Hullet. Og mange Slægtleds Erfaring
vidste Besked om, hvorledes man heroppe altid havde kunnet mærke,
hver Gang Slag eller Bloddaad foregik i fjærne Lande. Saa lød der
nemlig uvante Hyl og Støj inde fra Fjeldet. Kun sorte Krager og
Gejerfugle vovede at krese derom, vistnok fordømte Aander, som her
holdt til. Ellers laa Bjærget øde og forladt, frygteligt og frygtet
af alle[1].


Fig. 71. Dans om Træet.
Efter Bekendelser af Hekse fra Arras i Frankrig.
(Af et Stik fra det 16de Aarh. i Bibliothéque nationale i Paris.)

Men ved en Lejlighed som denne tog det sig anderledes ud.
Saa var det stormfejet, festsmykket og oplyst. Satan selv stod ved
Døren og ønskede hver nys ankommen Gæst velkommen, idet
han høvisk bød dem sin Bag til Kys. Indenfor gjorde Husets
Frue, Fandens Oldemoder, Honnør. Hun var efter Beretninger
og Fremstillinger at dømme en ret statelig Kvinde i sine bedste
Aar. Et Billed af hende, der mærkeligt nok i det 17de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>