Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Majfestens "Jomfru-Kranse", med hvilke de ofte forveksledes.
Midsommer-Kransene udtrykte ikke Forholdet mellem Mand
og Kvinde ved at betegne "den rene Brud". De betegnede i
Almindelighed Skønhed og Lykke med en Bitanke af alts
Forgængelighed. De udtrykte paa een Gang Liv og Død. Tanken
stjal sig til midt under Glæden vemodigt at dvæle ved, at den
skulde ophøre. I sin almindeligste Form synes Skikken at have
bestaaet i, at Hjemmets eller Byens Ungdom flettede disse
Kranse, smykkede en Stue eller et bestemt Sted dermed og til
Tak fik en Gave af de ældre. I det nordlige Vendsyssel pyntes
endnu (1878) hver Skt. Hansaften en af de største Køer, saa at
den helt er dækket med Blomsterkranse, en Dreng, ligeledes
smykket med Blomster og iført en lang, hvid Dragt, sættes op paa
den, hvorefter Toget drager omkring for at bede om Penge til at
fejre Fest for[1].
Medens denne Skik netop paa Grund af dens Simpelhed har
haft saa let ved at tabe sig som bevidst Skik, er det interessant at
lægge Mærke til, hvorledes den som ubevidst Tilbøjelighed er til
Stede overalt i Norden, rede til straks at ytre sig, naar Lejlighed
gives. Som Eksempel blandt flere kan anføres en nydannet Skik
i Fiskerlejet Humlebæk ved Øresund. For 70 til 80 Aar siden
drev her ved to forskellige Lejligheder Ligene af to ubekendte
Sømænd i Land; de jordedes i Strandkanten. Senere ved en Skt.
Hansfest fandt en paa at lægge en Krans paa deres Grav.
Øjeblikkelig fængede Skikken, og nu har det alt i mange Aar været
stadig Brug, at alle Egnens Smaapiger Skt. Hansaften kommer i
Optog hver med sin Krans til de ubekendte Sømænds Grav, og
til Tak trakteres med Mjød og Smaakager.
Den anden ældgamle Skik var: Midsommerdag at holde Tal
paa Slægten samt ved Urter forespørge om dens fortsatte
Bestaaen. I Norge udførtes dette første endnu ind i det 18de
Aarhundrede paa den Vis, at alle Frænderne, store og smaa, gav
Møde og gik en for en forbi Familjens Hoved, der skar et Hak
i Familjens Tælstok for enhver, som var i Live[2]. Bag efter var
Dans og Leg. Den ovenfor berørte Skik i Wislanda-Slægten i
Sverige, at samles til Sommermøde og drikke af det gamle Horn,
synes et Udslag af samme Tankesæt. I visse Egne af Norge troede
man, at Skt. Hansnat fandt en lignende Folketælling Sted af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
