Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidligere var man gaaet meget vidt i saa Heenseende og havde
blandt andet antaget, at naar en Kvinde fødte Tvillinger, da gav
Gud herved til Kende, at hun havde været sin Husbond utro og
staaet i utilladeligt Forhold til en anden Mand. I Middelalderen
var denne Opfattelse almindelig i Evropa. I en gammel dansk
Kæmpevise hedder det:
Min Moder gik til Kirke
Og svor hun der oppaa,
At ingen Kvinde kunde Tvillinger føde,
Foruden hun Mand i Løndom mon love.
Og da hun bagefter selv til Straf fødte Tvillinger, lod hun den
ene af dem udsætte[1].
I det 16de Aarhundrede var man vel ude over denne
Misforstaaelse. Derimod var man fremdeles tilbøjelig til i enhver
tilfældig Omstændighed ved Fødselen eller Barnet at se et særligt
Budskab fra Himlen. Tegnene var ofte vanskelige at udlægge,
men hvor Kvindens Kundskab i saa Henseende ikke slog til, var
Gejstligheden rede til at yde sin Bistand.
Det laa nær at forklare Tegnene som Advarsel eller Straf for
Forældrene. Et meget omtalt Tilfælde af denne Art var hin
Grevinde udi Holland, der engang havde talt ilde om en fattig, ærlig
Kvinde, der nedkom med Trillinger, og derfor til Straf selv fødte
paa engang "365 Børn til Verden, alle af menneskelig Skabning,
dog smaa som Rejer"[2]. Ingen enkelt Gudmoder kunde
selvfølgelig holde en saadan Aarshøst paa sin Arm. De skal dertor
ogsaa være blevne døbte paa den usædvanlige Maade, alle
anbragte i et fælles Bækken. Dette opbevaredes endnu længe efter
i en Kirke i Leyden. Ved et underligt Træf synes en af disse
Smaafolk efter sin Død at være havnet i Danmark. I det mindste
bragte Hannibal Sehested hjem med fra Nederlandene en lille
Fyr, kun en Tomme lang, der udgaves for at være en af de 365
og fra nu af blev gemt i Glas paa Kunstkamret i København. I
sin Beskrivelse af dette Museum udtaler dog Agent Holck sig
senere med videnskabelig Varsomhed om dette lille Væsen, idet
han anbringer det under Gruppen: "Rare Mennesker og fireføddede
Dyr«[3].
Men ofte havde man Uret i at henføre "Tegnet" alene til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
