- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
67

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel - 2. Indbydelse til Daab. Kristentøj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det døbt. Vel blev Barnet, idet det ved Daaben indlemmedes i
Guds Rige, ikke fuldt sikret – dette kunde jo overhovedet intet
Menneske blive - og endnu fremdeles var f. Eks. hver Jul en
yderst farlig Tid for de smaa. Men ved Daaben iførtes Barnet
en ny Natur, iklædtes ligesom en Rustning, der gjorde Partiet
mere lige. Det var da et Udtryk, som fuldt ud betegnede, hvad
Befolkningen ventede sig af Daaben, naar man i Skaane endnu i
det 19de Aarhundrede paa gammeldags Vis kaldte det at døbe et
Barn: at hærde det"[1].

*


2



I den katolske Tid havde det været Skik at lade Daaben
finde Sted meget hurtigt efter Fødselen. Reformationens
Indførelse medførte ikke nogen Forandring i den til Grund
liggende Betragtningsmaade. Frygten for det Ondes Magt og
Djævelens Indgriben i Menneskelivet var jo netop i stadig Stigen.
Kirkelig set var der da endnu fremdeles al mulig Grund til at
paaskynde Barnets Daab, saa meget ske kunde.

Det var denne Opfattelse, der det 16de Aarhundrede igennem
og endnu en rum Tid derefter paatrykte Skik og Brug sit
Hovedpræg. Børn af alle Stænder blev døbte meget hurtigt efter
Fødselen. For at nævne nogle Eksempler, saa lod Lensmanden paa
Bergenhus, Erik Rosenkrans, sin lille Datter, der var født den
23de December 1560, døbe Dagen efter. Aar 1562 fik han en
Søn, der blev født den 29de Januar Kl. 9 Formiddag og døbt den
31te. Bispen i Bergen fik ligeledes samme Aar en Søn, der fødtes
den 2den Juli og døbtes den 5te. Menigmand afveg naturligvis
ikke ira Reglen, given fra oven. Per Skræders Datter f. Eks.
fødtes den 26de Maj 1563 og døbtes allerede den 27de i Korskirken
i Bergen[2].

At Forholdene var de samme i Danmark, kan ses af, at
Professor ved Københavns Universitet, Lægen Anders Krag Aar
1587 den 12te November blev Fader og Tredjedagen efter fejrede
Sønnens Daab med en stor Fest[3]. Aar 1581 den 27de September
Kl. tre Kvarter paa ni Formiddag fødte Fru Anna Lykke paa


[1] Nicolovius: Folklifwet
i Skytts Härad i Skåne (Lund 1847). S. 172.
[2] Norske Magazin I 191. 198. 206. 282.
[3] Kirkehistoriske Samlinger
3die Række II 488-89.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free