- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
71

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Indbydelse til Daab. Kristentøj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spilder du Blick paa Kraven eller Tørklædet, da to Stedet med
Cytronen Saft, saa gaar det af"[1].

I Udlandet blev henimod Slutningen af det 16de Aarhundrede
en praktisk Opfindelse temmelig udbredt blandt Kancelli-Embedsmænd
og højere stillede, der hyppigt havde Pen og Blæk behov.
Den bestod i et Pennehus, hvis Bundstykker udgjordes af en
Beholder til Blæk og til Sand, og i hvis Midterparti den
tilskaarne Gaasefjer sattes fast, saa at Spidsen ikke kom i
Berøring med noget, og Splitten derfor heller ikke kunde
tage Skade. Fig. 34 og 35 viser en engelsk og et Par franske Former
for saadant Pennehus. Fig. 36 viser et, der er tillukket, kostbart
udstyret og beregnet paa at bæres i Bæltet. Saavidt vides, kom
slige Pennehuse ikke idet 16de Aarhundrede i Brug i Norden
[2].

illustration placeholder

Fig. 33. Evangelisten Markus skriver med Gaasefjer og Blækhorn.
Kalkmaleri i Majbølle Kirke paa Lolland.
(Efter Akvarel af J. Kornerup i Nationalmuseet.)

Datidens Papir endelig var, dets gode Egenskaber iøvrigt
ufortalt, meget besværligt at skrive paa. Det savnede ganske
Nutidens Glathed.

Men hertil kom endnu den ikke ringeste Vanskelighed:
Faderen var ved denne Lejlighed afskaaren fra sin Stue, Husets
Dagligstue og Sovekammer, som de hjælpende Kvinder jo holdt
besat. Under ganske uvante Forhold, paa Feltfod, skulde han da
nu øve den svære Idræt at skrive ikke blot et, men mange Breve.

Med disse ydre Vanskeligheder var dog ogsaa Faderens
Genvordigheder omme. Samtiden kom ham til Hjælp paa to afgørende


[1] Nicolaus Helduaderus:
En ny oc Skön Formular Bog. (Kbhffn. 1625.) Tredie Part. Bl. Xij.
[2] Det kunde synes i Strid med det her anførte, at
Hans Tausen paa et Maleri i Frederiksborg-Museet (Danm. Rig.
Hist. III B. 29) ses udstyret med en moderne lille Blækflaske
med Prop. Denne tilligemed de nymodens Bøger ved Siden maa
imidlertid være en senere Tilføjelse. Hvis Aarstallet foroven
tilhøjre skal læses 1479, har Maleren heller ikke været heldig
med dette Bevis for Maleriets Ælde, da Hans Tausen først blev
født 15 Aar derefter (1494).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free