Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Indbydelse til Daab. Kristentøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sagt: "Modtag den hellige, hvide og ubesmittede Klædning, som
Du skal bære for Kristi Domstol, at Du maa faa det evige
Liv«[1].
Det var naturligvis denne hvide Dragt, der oprindeligt havde
heddet "Kristentøjet". Den hele Kirkeskik afskaffedes i
Danmark og Norge straks ved Reformationens Indførelse, i Sverige
holdt den sig til Aar 1614[2]. Men skøndt Skikken ophævedes,
forsvandt ikke den tilsvarende Tro. Endnu fremdeles krævede den
offentlige Mening en særegen Daabsdragt, der nu blot udstyredes
som verdslig Højtidsdragt, altsaa spraglet og kostbart, men iøvrigt
arvede al den signende Kraft, som hin havde besiddet. Hin havde
tilhørt Kirken. Kirken i gammel Forstand var jo nu ophævet,
men de enkelte Præster var paa en Maade dens Arvtagere, og
ganske naturlig gik da Retten til for Penge at forsyne med
"Kristentøj" i Arv fra Kirken til Præsterne.
Maaske burde de ikke have indladt sig herpaa og tværtimod
bekæmpet denne Overtro, men de var jo selv Børn af Tiden, og
mange af Embederne var desuden saa usselt aflagte, at selv den
ubetydeligste Biindtægt blev fristende. Lidt efter lidt uddannede
sig da den Skik, at Præsterne udlejede Kristentøj til dem af deres
Sognebørn, der maatte ønske det. Og disses Tal var sikkert stort,
større end de blot ubemidledes; thi den Overtro laa nær, at
Præstens "Kristentøj" dog nok var kraftigere end et almindeligt,
hjemmelavet.
Hvor rodfæstet Skikken var endnu i Begyndelsen af det 18de
Aarhundrede kan ses af følgende Linjer i Kirkebogen i Nordborg
paa Als. "Den 9de Marts 1735 døbte jeg Niels Christensens Barn,
Urtegaardsmand her i Kongens Urtegaard ved Slottet, som blev
kaldet Holger. Dette Barn blev af Amtmandens Sekretær, Hr.
Pfaltz, i hans Navn holdt over Daaben udi et fremmed og
usædvanligt Kristenklæde. Til Efterretning tjener herved, at Præsterne
fra Arilds Tid og maa vel ske ikke længe efter Reformationen,
som overalt her i Landet saa og her i Nørreherred, have haft
under de forrige højlovlige Konger og Fyrster den Tilladelse, at
de maatte for deres Sognefolk holde Kristenklæder. Men en
Kammertjener ved Hertugen paa Augustenborg tragtede udi det
forrige, næst afvigte Aar samtlige Præsteskabet efter denne Smule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
