- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
120

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pral og Profits Skyld". Allerede Aar 1578 maatte Præsterne
paa Sjælland trues med offentlig Anklage, saafremt de afholdt
deres Børn mere end otte Dage fra Daaben. Bispen paa Fyn
afkrævede i dette Tilfælde sine Præster en Bøde paa 4 Daler
[1].

Regeringens andet Middel var Forbud mod Barselgilder.
Christian den Fjerde gik i saa Henseende videst, idet han Aar
1624 udstedte et almindeligt Forbud herimod: "Barselkost skal
aldeles være afskaffet, saa at intet Maaltid eller Gæstebud
Fadderne eller andre maa gives"[2]. Tre Aar forinden havde
Konsistorium ved Københavns Universitet udstedt et lignende Forbud,
og under en Mulkt af 20 Daler afskaffet "al Barselkost blandt
os og alle vores"[3].
En ældgammel Skik som denne lod sig
imidlertid ikke saaledes bortvejre ved et flygtigt Kongebud. Fra
Oldtiden af havde det i Norden hørt med næsten til Menneskerettighederne
at faa Livets de tre Hovedbegivenheder: Ankomsten til
Verden, Valget af Ægtefælle og Bortgangen fra Verden, fejret
med Fest. Disse tre Gilder hædredes endnu fremdeles med den
gamle Festbetegnelse: "Øl" – Barsel (Barnsøl), Fæstensøl og
Gravøl – og det fulgte af sig selv, at man nu saa lidt som forhen
var villig til at opgive dem. Det blev da Kongebudet og ikke
Skikken, der maatte give efter.

Saavel før som efter Forbudet fejredes Barselgilderne altsaa
med vante Pragt. Som Eksempel paa slige Festers Anselighed i
det 16de Aarhundrede kan anføres Holger Rosenkrans’
Barselgilde den 2den September 1572, hvor han havde til Gæst
foruden Kongen selv 66 Herremænd, 66 Fruer og Enkefruer samt
7 Jomfruer, ialt 140 Gæster foruden disses Følge[4].

Efter gammel Skik skulde et ægte "Barnsøl" vare mindst tre
Dage i Træk. At dette ogsaa var Tilfældet, bemærkes udtrykkelig
ved de to Barselgilder, som Erik Rosenkrans, Lensmand paa
Bergenhus, gav i Aarene 1561 og 1562, der begge fejredes med
største Pragt og varede hvert i tre Dage[5]. Aar 1586 blev det
forbudt Præsterne paa Fyn at holde Barselgilde flere Dage i
Rad[6].
At det ogsaa er gaaet livligt til ved Bøndernes Barsler,
kan ses af de mange Bøder, som disse gav Anledning til.
Kvinderne synes at have været særlig oppe ved denne Art Fest. I
Helsingborgs Lensregnskab for Aaret 1579 omtales saaledes et
Barsel, hvor en Kvinde blev saaret, men rimeligvis efter tapper


[1] Kirkehistoriske Samlinger VI 372. Lignende for
Odense 1577. Mnskr. Kall. 492. 4to. N. Jacobsens Afskrift.
[2] Forordning af 1 Maj 1624.
§ 20.
[3] Engelstoft: Annaler 1807. I 209.
[4]
"Regnskab paa, hvad Holger haver buden hid til Barsel".
Adelsbreve. Fasc. 53. Rosenkrands. R. A.
[5] Norske Magazin
I 192 og 199.
[6] Mnskr. Kall. 492. 4to. N. Jacobsens Afskrift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free