- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
124

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Kvindegilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

raadeligst at holde sig paa Afstand fra disse Furier, hvis Raseri det var
livsfarligt at udsætte sig for. Og man forstaar ved Synet af
saadanne Udskejelser, at en Tid, der ellers ikke kunde kaldes
snærpet, for Alvor kunde falde paa, for at undgaa sligt, helt at forbyde
alt, hvad der hed Barselfestligheder.

Hvad der foregik i det 16de Aarhundrede ved " Kvindegilderne",
kan man slutte sig til af det, der har kunnet holde sig ned til det
19de Aarhundrede, trods mildnede Sæder og Forbud paa Forbud
udstedte i Mellemtiden. Vælger vi blot en enkelt Landsdel,
Sønderjylland, der langtfra kan siges at have ligget særlig fjærnt eller
ugunstigt for Kulturens Paavirkninger, og sammenstiller vi
forskellige Beretninger herfra, vil Billedet, de danner, være af den
Natur, at det vil forekomme os som en altfor overdreven
Beskrivelse selv af det 16de Aarhundredes Forhold.

Naar Konerne ved "Kvindebarselet" har drukket tilstrækkeligt
inde i Stuen, fortæller en Meddeler, "gaar Toget Byen rundt.
Det er en vild Jagt, de bryder ind i Husene, tager med sig, hvad
de kan faa fat i, Kød, Æg og Brød. Syngende og dansende gaar
det videre. En Mand, som de møder, river de straks Hatten af,
og han maa danse en Polsk med "æ Bajmor" (Jordemoderen)
midt paa Gaden. En Mand kommer kørende med en tom Vogn,
hele Sværmen stimier straks om ham, Hatten maa af, og saa
sætter de sig op at køre, saa mange som kan rummes paa
Vognen; det er et Leben. Nu kommer de forbi Smedjen, dér vil de
ind og holde sig lystige med Smeden, men han griber en gloende
Jærnstang, som han slaar fra sig med, og holder sig saaledes
Flokken fra Livet."

Fra en anden Egn hedder det: "Dèr gik det da muntert til, og
Konerne drak sig en Rus. Derpaa gjorde de Besøg i Byen, og
hvor de traf et Mandfolk, maatte han, om han vilde beholde
Klæderne paa Kroppen, danse med dem. Den Dag gjorde de al
den Fortræd, de kunde, og ingen af de nærmeste Gaarde blev
forskaanet for en eller anden Ødelæggelse. Man har saaledes
Fortællinger om, at Barselkonerne (saaledes kaldtes de) har
kastet Vogne ned i Brønden og baaret et eller andet, saasom
Korn eller Halm, langt udenfor Byen, ja i Haverslund flyttede
de endog engang et helt Læs Favntræ med Vogn og alt op paa
Husmønningen. Hele Dagen blev tilbragt paa denne Maade, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free