- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
128

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. »Ligge i Barselseng"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hertil kom, at det var en mislig Sag paa dette Omraade uden
videre at optræde mod gammel Skik. Moderen befandt sig jo dog
i denne Tid bevislig i en Svaghedstilstand, saa at hun haardt
kunde trænge til al den Ro og Frihed, gammel Skik undte hende.
Paa denne Overgangstids gunstige Forløb beroede maaske netop
det næste Barns Komme og Førlighed. Og under Forhold som
Datidens, hvor Gejstligheden mistede saa meget baade i Indtægt
og Indflydelse, var det ogsaa en egen. Sag at afskaffe den gamle
Skik, at Moderen efter endt Svaghedstilstand atter skulde
fremstille sig i Kirken og takke Gud for sin Frugt. Skikken var jo i
og for sig smuk, og Offeret ved denne Lejlighed en af Præsternes
faa, tiloversblevne Indtægter. Men beholdt man, som Tilfældet
blev i Norden, baade de 40 Dages Hvile og Indledningen i Kirke,
saa var det paa den anden Side for meget forlangt af Menigheden,
at den skulde forstaa Forskellen fra tidligere. Nu som før maatte
det da synes at have sin Rigtighed, at Moderen var en Hedning
fra Fødslen, indtil hun atter optoges i Kirken.

Det gik altsaa paa dette Omraade ganske som paa det
tilsvarende med Hensyn til Barnets Djævlebesættelse. Reformatorernes
Optræden var for Menigmand vanskelig at blive klar paa. Det
tog sig ud, som om de paa samme Tid bekæmpede og dog
bekræftede Sandheden af den katolske Lære.

Disse Hensyn til forskellige Sider lader sig paavise allerede i
Luthers egne Udtalelser. Snart ivrer han mod Moselovens Bud
og paastaar, at hverken Moses eller Paven længer kunde
paabyde sligt. Thi Barselkvindens Urenhed er ikke en naturlig, men
af Loven paabudt, der har tabt sin Betydning for dem, der ikke
længer er under Loven, men under Evangelium[1]. Snart ynkes
han ved Rygtet om, at hans Tilhængere har prædiket imod den
gamle Skik og derved foranlediget Kvinder til, trods deres
Svaghed, at begynde paa Arbejde, hvorved flere har faaet deres Helsot.
Han lægger da sine Tilhængere paa Sinde, at om end Loven er
ophævet, er de Stykker, som ikke blot Loven, men Naturen selv
lærer os, derfor ikke ophævede[2].

Sit tilsvarende Udtryk fik denne Opfattelse i den danske
Kirkeordinans’ Ord: "Endelig de ere nu fri for Mose Lov, at de ej tør
holde sig derefter og ej behøve at lade sig af Tjeneren indlede,
naar de efter deres Børnefødsel vil gaa i Kirke, maa de dog holde


[1] Luthers Werke
(Irmischer) II 97.
[2] Luthers Werke
(Irmischer) XXIII 60.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free