Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 5. »Ligge i Barselseng"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrøbelig Dannekvinde, der haver en Skalk af en Mand inden Døre
at drages med, ikke skal nyde dig ondt af, og han skal rive sin
Hustru dig i Næsen og sige: Alt gik hun ud, hvi maatte ikke du
gaa ud? Saa skal mangen fattig, skrøbelig Kvinde nyde en
hovmodig, stolt og stærk Stymper ondt af. Derfor er det bedst, at
den ene bliver inde med den anden, indtil deres Kirkegangs Tid
kommer"[1].
Hvor stærkt hele denne Tankegang trængte igennem, kan
bedst ses af, at over hundrede Aar efter kom der i Danske Lov
til at staa et Paalæg til Barselkvinder om at holde sig inde i fem
eller seks Uger efter Fødslen[2].
*
I den katolske Tid havde det hos alle blot nogenlunde
velstaaende været Skik, at Moderen i disse 40 Dage holdt
Sengen. Gennem Præsten skaffede man hende Vievand til at stænke
med, viede Urter og Røgelse til at sikre Stuen med, samt viede
Lys til Natten, alt for at holde Djævelen borte, saa længe hun
var "Heden-Kvinde"[3].
Om end de hjælpende Kvinder, der havde
staaet hende bi ved Fødslen, var tagne hjem efter Barselet eller
Kvidegildet, saa lodes hun dog aldrig alene. Om Natten var
Stuen jo befolket nok og derhos nu oplyst. Om Dagen skiftedes
Veninder, Slægt og Naboer til at sidde hos hende, passiare og
gaa hende til Haande med Barnet; og i vide Krese lavede man
Mad og skikkede til hende, for at hun i denne Tid kunde være
fri for Husholdningens Byrder.
Allerede under Katolicismen var disse oprindelig naturlige og
smukke Skikke vistnok begyndt at udarte; men værre blev det,
da efter Reformationens Indførelse Præsterne angreb deres
religiøse Forudsætning, at Moderen var en Hedning, som trængte
til Værn. Berøvet religiøst Indhold, men udvortes godkendt
fremdeles, bredte sig nu et meningsløst Ceremoniel, der som en
Mare væltede sig ind over Moderen, saa snart hun tænkte paa
at røre sig paa egen Haand. Uskikken synes at have naaet sit
Højdepunkt i Danmark henimod Aar 1700, men da var ogsaa
Hjælpen nær i den befriende Latter, som selve Overdrivelsens
Urimelighed og ikke mindst Holbergs "Barselstuen" fremkaldte.
[1] P. Palladius: En Visitatz Bog, udg. af Sv.
Grundtvig. S. 96-97.
[2] Danske Lov 2-8-9.
[3] Tröst aff Guds Ord for siuglige
Dannequinder, udsæt paa Danske ved Rasm. Hansen Reravius.
(Kbhvn. 1572). 8vo. Fortalen Bl. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0130.html
