- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
131

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. »Ligge i Barselseng"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det var en Selvfølge, at Moderen skulde forblive de 40 Dage
i Sengen. "Udi de seks Uger efter Barnefødslen, den Stund de
ere i deres Barselseng", hedder det fra det 16de Aarhundrede[1].
I Moths utrykte, danske Ordbog forklares derfor ogsaa Ordet
"Barselseng" saaledes: "Den Seng, som Barselkonen ligger i
seks Uger, efter at hun har gjort Barse[2]".

Henimod Aar 1700 slappedes denne Skik hist og her. Biskop
Bircherod meddeler saaledes, at naar Moderen var rask nok til
det, fik hun Lov til "at sidde paa en Taburet ved Fødderne af
Sengen". Sligt taaltes dog ikke i de afgørende Krese. I Holbergs
"Barselstuen", saaledes som den i vor Tid opføres, fremstilles
vel Moderen siddende i en Lænestol; men paa Holbergs Tid
blev ikke blot "Barselsengen præsenteret", men Moderen synes
selv at have ligget i den[3]. Dette stemmede med københavnsk
Skik og Brug. I mere afsides Egne har Skikken længe holdt sig
i sin strengeste Form. Om Forholdene paa Ærø Aar 1834 hedder
det saaledes: "Der lever endnu mange Koner, som efter en
Barselseng have, for at følge Skikken, maattet holde sig inde i fulde
seks Uger og i den Tid modtage alle Besøg i Sengen. Var hun
oppe, maatte hun gaa hen og lægge sig, naar der kom Gratulanter.
Manden maatte ogsaa være tilstede, og Moden havde fastsat en
bestemt Paaklædning for ham: En Kallemankes Kasseking, hvid
Papirshue paa Hovedet, røde Tøfler paa Benene og en lang
Kridtpibe i Munden"[4].

"Barselsengen" var, som vi oftere har set, forskellig fra
Familjens store Himmelseng. Oprindelig havde man af
Hensigtsmæssigheds-Grunde ladet den være lav og fritstaaende,
Bekvemmeligheds-Hensynene maatte imidlertid vige, den brugtes end
ikke synderlig til selve Fødslen, men gik over til at blive et blot
Pragtstykke til Brug i de følgende seks Uger.

At "rede til Barsel" i denne Forstand lagde Beslag paa alt,
hvad Huset formaaede af kostbart Sengetilbehør. Det blev
nemlig snart Skik at udstyre Sengen paa det prægtigste med Fløjls-,
Gyldenstykkes eller vævede og baldyrede Tæpper, kniplingsbesatte
Puder, Lagener o. s. v. Moderen selv pyntedes ligeledes
paa det bedste – i Slutningen af det 18. Aarhundrede beskrives
en holstensk Barselkvinde af Middelstanden saaledes: "Hun sad
oprejst i Sengen, forsynet med en stor Hovedpynt, i den ene


[1] 1
[2] Sammesteds.
[3] E. C. Werlauff: Hist.
Antegnelser til Ludv. Holbergs atten første Lystspil. (Kbhvn
1858.) S. 119.
[4] J. R. Hübertz: Beskrivelse over
Ærø. (Kbhvn. 1834.) S. 267.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free