Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab / 155 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. "Kirkegang"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Denne Skik havde mange og dybe Rødder i Fortids Forhold
og Tankesæt. Og vist var det, at de smaa gjorde intet daarligt
Bytte. Maatte de end savne Modermælken, saa nød de under
Bedsteforældrenes Tilsyn sikkert en omhyggeligere Pleje, end
Moderen selv med den bedste Vilje, optagen som hun var af
allehaande Pligter, havde kunnet give dem. Og havnede de atter tre
Aar gamle, i Forældrenes Himmelseng, saa havde dog Albuerne
opnaaet nogen Kraft til at spænde imod, og Røsten var udviklet
nok til at raabe om Hjælp.


Fig. 65. Barn ophænges i Gynge i Dalarne.
(Fotografi.)

I Folkets brede Lag derimod var Overgangstiden fra spædt til
krybende og til løbende Barn den Gang vanskeligere baade for
Barnet selv og dets Omgivelser end nu til Dags. Vi har omtalt
Farerne ved at blive ligget ihjel om Natten. Men Dagens Besvær
var heller ikke ringe. Man kendte jo endnu knap Stol og Vogn,
endsige da Barnestol og Barnevogn. Naar Moderen ikke kunde
eller vilde bestandig tøjre Barnet i Vuggen, var hun nødt til at
hænge det fra sig eller selv bære det. Efter en senere Tids
Forhold paa Landet i Danmark at dømme var det vistnok Skik her
at holde Barnet i Vugge længere end nu til Dags. Der berettes
ikke sjældent om Børn paa 2-3 Aar, der taler med fra Vuggen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>